Hvem siger, at gamle musik plader skal smides ud? Vi fandt vores kreative materialer frem og gav de gamle plader nyt liv med garn, glimmer, stjerner og masser af farver!

Det blev til to helt unikke kreationer 😍

🌈 Garn, farver og fantasifulde detaljer

Begge plader har fået nyt liv med garn i forskellige farver. Garnet er viklet omkring pladen i felter, og skaber et smukt farvespil i den ene halvdel af pladen . Den anden halvdel blev med fine, farverige blomster, hjerter og stjerner, som gav deres kunstværker et legende og festligt udtryk.

Resultatet blev 2 smukke dekorativ kunstværker, som blev hængt op. Når lyset falder på dem, ser det rigtig flot ud.

♻️ Kreativ genbrug med personlighed

Det bedste ved denne slags kreative projekter er, at vi kan bruge materialer, vi allerede har liggende. En gammel plade, (gamle LP-plader, EP-plader, singler, eller cd’er kan bruges), lidt garn og nogle rester af palietter kan forvandles til noget helt nyt og personligt.

Det behøver hverken at være dyrt eller perfekt. Tværtimod er det de små forskelle, farvekombinationerne og de håndlavede detaljer, der gør hvert kunstværk helt særligt.

Har du også lyst til at prøve?

Du kan nemt lave din egen version. Find en gammel plade frem, vælg dit yndlingsgarn, og gå på jagt i gemmerne efter perler, palietter, glimmersten eller papstjerner.

Vikl garnet omkring pladen, leg med farverne, og pynt løs. Til sidst kan du sætte en snor i og hænge dit færdige kunstværk op i et vindue, hvor det kan pynte og fange lyset.

Det er hyggeligt, kreativt og en skøn måde at give gamle materialer nyt liv på.

Vi elsker idéer, hvor kreativitet og genbrug går hånd i hånd!

Du kan blive inspireret til flere kreative aktiviteter med genbrug lige her:

– God fornøjelse, Lærke Emilie Hyldgaard, Kunstklatten.com