Velkommen til Kunstklatten!
Hej! Jeg hedder Lærke Emilie Hyldgaard og bor nord for Randers med min mand, vores tre drenge og vores hund. Jeg arbejder til daglig som Peermedarbejder og underviser i et kreativt værksted for psykisk sårbare, men min store passion er kunsten.
Kreativitet har altid været min måde at finde ro og glæde på – både i hverdagen og gennem svære perioder med psykisk sygdom. Her på bloggen deler jeg mine malerier, tegninger og andre kreative projekter, samt historierne bag dem: mine drømme, udfordringer og personlige udvikling.
Kunstklatten er mit frirum, og her kan du følge med i, hvordan kreativitet kan inspirere, hele og give håb.

Om min blog – Kunstklatten.com
Jeg startede bloggen i 2016, da jeg blev godkendt til fleksjob og samtidig var jobsøgende. Jeg havde brug for et meningsfuldt projekt, som kunne fylde min hverdag, og idéen om en blog, hvor jeg kunne dele mine kreative sysler, blev født. Det blev starten på en rejse hvor jeg fik mulighed for at inspirere andre, samtidig blev bloggen en del af min egen udviklingsrejse.
Bloggen blevet en del af mit kreative familie liv, mit kunstneriske virke og min personlige udvikling. Her deler jeg både kreative projekter og historierne bag mine malerier, den psykiske udvikling, hvordan kunsten og kreativiteten hjælper mig igennem de svære perioder, og meget mere.
Om min kunst
Hvad der begyndte som et hyggeligt tidsfordriv, er gennem årene blevet en dybt personlig måde at arbejde med mig selv og min udvikling på. Hvert af mine malerier og tegninger bærer en historie – et lille stykke af mig og min rejse fra psykisk sygdom til et liv i recovery, hvor mine symptomer er en del af mig, men ikke styrer mig.
Nogle af mine værker skildrer drømme, udfordringer og håb for fremtiden, mens andre afspejler min personlige udvikling og de processer, jeg arbejder med gennem kunsten. For mig er kreativiteten ikke kun et udtryk, men også et redskab til at leve mere helhjertet og autentisk.

Kontakt:
Find mig på Facebook: Kunstklatten
Se mit online-galleri og følg mig på Instagram: @kunstklatten
Er du blevet nysgerrig på et samarbejde, køb af kunst eller at se mine værker udstillet?
Du er altid velkommen til at kontakte mig – jeg ser frem til at tale med dig.
Kontakt mig!
Mail: laerkehyldgaard@gmail.com
Tlf: 23 72 99 42
eller på de sociale medier.
Udstillinger:
- Randers Censurfri 2017
- Randers efterår 2019
- Psykiatriens hus Randers Forår 2020 i forbindelse med Recoveryskolens Katalogkonkurrence
- Recoveryskolens kursuskatalog foråret 2020
- Recoveryskolens kursus katalog foråret 2021
- Psykiatriens hus Randers forår 2022 i fobindelse med Recoveryskolens Katalogkonkurrence
- Recoveryskolens kursuskatalog foråret 2022
- Recoveryskolen kursuskatalog foråret 2023
- Plejecentre Borupvænget Randers 2023 – 2025

