Skitser; nogle af dem tager få minutter, andre tager lidt længere tid, og igen bliver nogle til fuldendte detaljerede tegninger. Nogle bliver endda til kunstværker, der sælges for flere tusinder kroner, men det er en anden side af sagen.
Personligt er det at lave skitser ikke min stærke side. Som den perfektionist jeg kan være har jeg det med at gå lidt for meget ind i mine skitser og bruge alt for meget tid på detaljerne, så jeg alligevel ender med en næsten færdig tegning. Når jeg siger næsten færdig, så er det fordi min egen tålmodighed heller ikke er stor. Jeg kan nemlig godt lide at blive færdig! Men det var vist et sidespring. For hvad er det nu lige vi skal bruge de der skitser til? Og hvorfor er de så gode at bruge i vores rejse mod et stykke færdig kunstværk?
Zentangle eller doodle (som nogle også kalder det) er en aktivitet, der kan være med til at mindske stress. Det er iøvrigt en aktivitet jeg nyder utrolig meget, da det mindsker tankemylderet og giver mig en indre ro. Til dem som ikke umiddelbart ikke genkender ordet zentangle, så er zentangle en mindful måde at tegne flotte billeder med strukturerede og abstrakte mønstre. At tegne zentangle er forholdvis let at lære, og nemt at komme i gang med, men der er alligevel nogle ting, som jeg ønskede jeg vidste, inden jeg gik i gang med at tegne zentangle tegninger.
DERFOR: har jeg besluttet at skrive det her blogindlæg til dig der er interesseret i zentangle og gerne selv vil i gang, så du undgår at lave de fejl, jeg rendte ind i, da jeg startede med at tegne zentangle.
7. Maj 2019 var dagen mine 2 drenge kom til verden. De blev født ved planlagt kejsersnit i uge 32 og er født med en kampvægt på henholdsvis 1430 g og 1250 g.
Frustrationer!
Vejen hertil har ikke været uden komplikationer. Jeg har nærmest boet på sygehus op til 3 uger inden fødslen. Først indlagt, bagefter til kontrol og skanninger hver eneste dag. Ventetid og køretid satte i den grad tålmodigheden på prøve, og tankerne har konstant kørt i ring i hovedet. Frygten for at gå i fødsel og ende med akut kejsersnit har fyldt utrolig meget. Manglen på kontrol og nærmest ingen struktur har været alt overskyggende. Vi har bogstavelig talt levet fra skanning til skanning uden at vide om vi næste dag ville stå med vores drenge i armene. Selvom det har været en stress belastning, så var hver eneste dag, hver eneste time drengene kunne blive i maven og vokse vigtige. Derfor var det også svært følelsmæssigt, da man på den ene side ønskede at drengene blev i maven, og på den anden side ønskede man at det hele bare var overstået.
Frustrationer…
Livstræet!
Efter fødslen blev vi indlagt og tiden efterfølgende er gået hurtig. Den ene dag tager den anden og hver dag sker der noget nyt; nye ansigter, nye glæder, nye bekymringer, og nye ting at lære om sig selv og sine børn. Det er en følelsesmæssig turbulent rejse! En rejse hvor tiden er enormt vigtig! Vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Tiden giver mine drenge og min familie styrke og mod til at vokse og blomstrer.
Livstræet
At tegne giver ro..
Jeg har brugt tegningerne som en slags terapi til at bearbejde og håndtere de oplevelser, tanker, frustrationer, bekymringer, glæde og følelser jeg har oplevet undervejs i forløbet op til og efter fødsel. Det har formået at give mig ro på dage hvor jeg har følt mig utilstrækkelig, træt, frustreret, bekymret eller ganske enkelt bare været ved at flyde over af det væld af følelser man bliver kastet ud i.
Kærlighed
Tak fordi du læste med!
Bliv inspireret til at bruge det kreative som udtryk for dine følelser:
Efter lang tids overvejelser, besluttede jeg mig for at købe en skitsebog. Min skitsebog var tænkt til, at den primært skulle være til at nedfælde skitser – tanker og ideer til nye tegninger og malerier. Men jeg rendte ind i en tid med mange frustrationer, bekymringer og et tankemylder, der gjorde at det blev rigtig svært for mig at koncentrere mig kun om at tegne. Mine tanker havde ligesom brug for at komme ud. Jeg havde brug for at smide mine tanker væk, gemme dem i en skuffe som jeg kunne lukke, men også kunne åbne når jeg havde brug for det. Derfor kom min skitsebog altså ikke til kun at blive fyldt med skitser og tegninger. Istedet blev min skitsebog det sted, hvor jeg kan komme af med mine frustrationer. Min skitsebog er blevet den “skuffe” jeg kan åbne og lukke. Også går min frustrationer i øvrigt ikke ud over andre i så høj grad som de kunne have gjort, hvilket kun er endnu et plus!
Skitse af øje fra min skitsebog
Hovedsagen i det hele er at det gik op for mig, at når jeg brugte min skitsebog både til at skitsere og skrive i blev jeg også en bedre kunstner. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg kom af med de tanker som fyldte og blokerede for kunstneren i mig. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg lærte mig selv og min kunstneriske stil bedrer at kende. Jeg kom af med dele af min frygt for ikke at være god nok både som kunstner og som menneske. Fordi jeg tegnede/skrev det ned og bagefter lukkede skuffen i.
At finde inspiration til sine tegninger er ligesom en skattejagt. Skattekisten med guldet, den der fascinerer dig er din inspiration. Du ved bare ikke hvad det er, eller hvor det ligger gemt. Der er ikke noget kort, eller et stort fedt kryds, der hvor du skal grave. Og der er ikke nogen som kan fortælle dig hvad vej du skal gå for at finde den. Du ved først hvor skatten ligger gemt og hvad den er, når du har fundet den.
Nok om skattekisten! Min pointe er, at det er dig, og kun DIG som ved hvad der fascinerer og inspirerer dig. Jeg kan komme med en masse forslag, men i bund og grund er det kun dig, som ved hvad du bliver inspireret af, men det ved du måske også godt.
Og med det slået fast, vil jeg selvfølgelig ikke spilde et helt blogindlæg på at fortælle om skattekister, men i stedet bruge indlægget til at fortælle hvad der inspirerer mig, og hvordan jeg har brugt min inspiration.
En af de ting jeg arbejder hårdt på lige nu er portrætter i blyant.
“Øvelse gør mester”
Idéen kommer selvfølgelig af alle de her lækre kunstnere der bare kan det der med at tegne portrætter, så det ville jeg da også gerne bare lige lære. Men det er som med så meget andet ikke bare lige at lære. Det kræver faktisk utrolig meget øvelse, og jeg er slet ikke færdig med at øve mig endnu.
Et af mine første portrætter, et portræt af en lille gadedreng
At have en kreativ sjæl er roden til alt ondt! Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, mig der elsker at være kreativ, men jo det gjorde jeg lige! For det er sandt! Eller okay overdrivelse fremmer forståelsen!
Kunstklatten 