Søg

Kunstklatten

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

tegne

Skitsebog – kom af med dine frustrationer, og bliv en bedre kunstner

Efter lang tids overvejelser, besluttede jeg mig for at købe en skitsebog. Min skitsebog var tænkt til, at den primært skulle være til at nedfælde skitser – tanker og ideer til nye tegninger og malerier. Men jeg rendte ind i en tid med mange frustrationer, bekymringer og et tankemylder, der gjorde at det blev rigtig svært for mig at koncentrere mig kun om at tegne. Mine tanker havde ligesom brug for at komme ud. Jeg havde brug for at smide mine tanker væk, gemme dem i en skuffe som jeg kunne lukke, men også kunne åbne når jeg havde brug for det. Derfor kom min skitsebog altså ikke til kun at blive fyldt med skitser og tegninger. Istedet blev min skitsebog det sted, hvor jeg kan komme af med mine frustrationer. Min skitsebog er blevet den “skuffe” jeg kan åbne og lukke. Også går min frustrationer i øvrigt ikke ud over andre i så høj grad som de kunne have gjort, hvilket kun er endnu et plus!

img_2099
Skitse af øje fra min skitsebog

Hovedsagen i det hele er at det gik op for mig, at når jeg brugte min skitsebog både til at skitsere og skrive i blev jeg også en bedre kunstner. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg kom af med de tanker som fyldte og blokerede for kunstneren i mig. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg lærte mig selv og min kunstneriske stil bedrer at kende. Jeg kom af med dele af min frygt for ikke at være god nok både som kunstner og som menneske. Fordi jeg tegnede/skrev det ned og bagefter lukkede skuffen i.

Continue reading “Skitsebog – kom af med dine frustrationer, og bliv en bedre kunstner”

Hvorfor tegner du? 

Jeg tegner fordi jeg kan lide det.

Jeg tegner fordi det i en hektisk hverdag, giver mig ro og afløb for kaotiske tanker.

Jeg tegner for min egen skyld. Ikke for andres.

img_1608

Hvorfor tegner du? 

Jeg tegner fordi jeg kan lide at skabe og fortælle en historie, og give andre noget at tænker over.

Jeg tegner fordi det gør mig glad. Og det gør mig glad når jeg kan glæde andre.

Jeg tegner fordi jeg ikke kan lade være.

img_1563

Hvorfor tegner du?

Jeg tegner fordi jeg kan

Jeg tegner fordi jeg vil

Continue reading “Hvorfor tegner du? ”

Øvelse gør mester; Portræt tegning

En af de ting jeg arbejder hårdt på lige nu er portrætter i blyant.

“Øvelse gør mester”

Idéen kommer selvfølgelig af alle de her lækre kunstnere der bare kan det der med at tegne portrætter, så det ville jeg da også gerne bare lige lære. Men det er som med så meget andet ikke bare lige at lære. Det kræver faktisk utrolig meget øvelse, og jeg er slet ikke færdig med at øve mig endnu.

img_0829
Et af mine første portrætter, et portræt af en lille gadedreng
Continue reading “Øvelse gør mester; Portræt tegning”

Tegnekursus gennemført!

2016 – YEES! Som overskriften så tydeligt fortæller så gennemførte jeg det 12 lektioners online tegnekursus! 12 lektioner på 12 måneder med grundlæggende tegneteknikker. Specielt de sidste lektioner var krævende, men gav mig også en utrolig følelse af, at det i den grad har rykket mine tegneevner.

Her kan man tydeligt se forskellen fra lektion 1 til lektion 12. Billederne til øverst er fra lektion 1 – 3, hvor opgaven var at tegne efter et stykke krøllede papir, øvelser med kontur og skygger. De 3 billeder nederst er fra lektion 12, min afleveringsopgave. Opgaven var ligetil; 1 tema, 3 tegninger, med fokus på at bruge alt det man har lært på kursuset.

bestaet

Ja ja man får da også lige et fint bevis på at have gennemført 🙂 Lækkert 🙂 Blot til info; mit efternavn er ikke Pedersen mere, (men Hyldgaard) Jeg har ikke fået ændret mit efternavn inde på den online tegneskole, så derfor står der Pedersen på beviset 🙂

Bonusinfo; Hvis det skulle være tilfældet at andre er interesseret i at få en masse lækre tegne og male fif, så kan man tilmelde sig den online klassisk tegne- og male skole HER 

At tage tegnekurset i 2016/2017 gav mig en masse gode tegne teknikker, ny viden og en god solid bund at arbejde videre med. Siden har der været mange tegninger, og det er ikke alle teknikker jeg bruger hver gang. Jeg kan godt lide at eksperimentere, og finde min egen tegnestil. Jeg vil dog stadig til enhver tid anbefale dette kursus (det får jeg altså ikke noget for at skrive her, vil jeg bare lige understrege) Kurset er fantastisk, nemt at følge og giver god teknikker, godt kendskab til tegneredskaber, og Ida er helt fantastisk til at støtte og giver en god feedback.

For en god ordens skyld dette indlæg er ikke sponsoreret, men helt og holdent min personlige holdning og erfaring.

Læs hele min tegnerejse her.

eller kom forbi facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Tegninger fra 2023

Halvvejs?

13672205_10210147572468726_1452741959_n
Øvelser, skravering af æbler, stregskravering til venstre, zigzag skravering til højre og i midten er krusedulle skravering.
tegnekursus lektion 6
Min aflevering for lektion 6 var denne giraf. Temaet var selvfølgelig skygger og skravering.

Dette indlæg handler selvfølgelig om lektion 6 i mit online tegnekursus (2016). Jubiii, så er jeg halvvejs, og har kun 6 lektioner tilbage! Det er helt vildt at tænke på. Da jeg startede var jeg meget i tvivl om jeg kunne holde gejsten oppe, eller om jeg måtte opgive på halvvejen, så dette er virkelig en milepæl for mig. Læreren på kurset har været super god i sin feedback og har været så godt til at opmuntre, når man selv syntes man er gået i stå, eller lektionen ikke er gået helt som man gerne selv ville.

Denne lektion handlede om skravering af skygger, altså en opfyldning på lektion 5, der omhandlede de bløde skygger. Vi skulle i denne lektion øve hver enkelt metode at skravere på og derefter lave en tegning hvor vi så vidt muligt brugte alle 3 skraveringer i en kombi med de bløde skygger! Og puha en opgave! Den virkede måske en smule uoverskuelig til at begynde med, men da jeg først var i gang, gik det hele jo bare super godt.

PT: er vi midt i en sommerferie, og jeg står og skal giftes til august, og i den forbindelse er jeg i gang med en hel masse DIY, men alt dette må vente med at blive afsløret 😉 Så i må lige nøjes med lidt få indlæg her det næste stykke tid, men så har jeg også lovet mig selv, at jeg nok skal være mere aktiv her på bloggen 😉

Husk at følge med på Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Du kan læse om forrige afsnit af min tegnerejse her: Skygge? 

eller læse slutningen på min tegnerejse her: Tegnekursus gennemført!

Skygge? 

I 2016 tog jeg et tegnekursus og lektioner 5 omhandlede skygger, men handlede også rigtig meget om hvordan man bruger sine tegneredskaber rigtigt. Skygger er nok noget af det, jeg syntes er sværest at arbejde med, fordi skyggen hele tiden bevægede sig, alt efter hvordan man selv flytter sig. Så fik jeg flyttet sig lidt for meget til højre i forhold til figuren var skyggen en helt anden.

Øvelserne og opgaverne har lært mig meget om skyggernes kunst, og hvordan vi kan lege med skyggen når vi tegner. Det kræver en masse øvelse at blive dygtig. På dette kursus fik jeg de vigtigste grundredskaber til at øve videre og blive bedre.

Første øvelse: Æble med skygger, der primært handlede om at lægge en skyggegrund og arbejde ud fra det.

Øvelse 2: selvvalgt motiv med skygger. Jeg valgte en elefantfigur fra elefant parade, og undlod så mønstret på elefanten, da øvelsen jo udelukkende handlede om skygger. Denne tegning blev også min aflevering opgave, som jeg fik stor ros for.

I får lige et link til den online tegneskole: http://www.klassisktegneogmaleskole.dk/

Følg med på facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Læs forrige afsnit af fra min online tegnerejse her: Sko på bordet? – at tegne med motivsøger

Læs næste afsnit af tegnerejsen her: Halvvejs?

Sko på bordet? – at tegne med motivsøger

Normalt er sko på bordet strengt forbudt hjemme ved mig, meeen nogle gange må man altså køre en undtagelse. Når man altså lige er i gang med lektion 4 i tegnekursus!

Denne lektion på det online tegnekursus handlede om motivsøgeren. Hvis du ikke kender til motivsøgeren, så er det et tegne hjælpemiddel, man nemt selv kan lave, og som er meget gavnlig, hvis man altså vil bruge lidt tid på at lærer at bruge den. Motivsøgeren kan hjælpe med at få de rigtige mål på tegningen, så den bliver mere realistisk. Den kan også være med til at afgrænse dit motiv. Og få placeret det ønskede motiv rigtigt (eller i hvert fald der hvor du gerne vil have det!) på papiret.

at tegne med motivsøger

Motivsøgeren er den fine papskive med krydset i midten. Du tager et stykke pap, str A4, og klipper midten ud cirka str a5. Herefter binder du 2 snore som et kryds over midten, så du får 4 felter. Du kan dele den yderligere op i flere felter, hvis du ønsker dette.

Min søns sko blev mit prøve motiv. (og ja bordet blev vasket bagefter) så JA her kommer skoene på bordet, men altså kun hvis det har et formål! 🙂

Om jeg kommer til at bruge motivsøgeren fremadrettet er jeg i tvivl om, men for andre er jeg sikker på den kan blive et fantastisk tegne redskab.

tegnekursus lektion 4 - at tegne med motivsøger

Min færdige tegning – (fra 2016)

Husk at tage et kig forbi min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Du kan læse første afsnit af min online tegne rejse lige her: Har du lysten til at lære at tegne- så prøv et online tegnekursus!

Eller læse fortsættelsen her: Skygge?

Har du lysten til at lære at tegne- så prøv et online tegnekursus!

I 2016 sad jeg med en følelse af bare gerne at ville lære at tegne, sådan rigtig tegne, så det faktisk ligner det jeg gerne ville have det til at ligne. I dette blogindlæg tager jeg dig med på min udviklings tegnerejse.

Lidt om min opstart på online tegnekursus.

Når man står gang på gang sidder med den her følelse af, at det man sidder og maler/tegner kunne blive så meget bedre, hvis man bare fik en lille smule undervisning, eller værktøjer til hjælp, så gælder det om at finde det tilbud som passer bedst til lige præcis dig! Jeg har gået på AOF og fået krea-undervisning (helt ærligt er det ikke noget at prale vanvittig meget af, men vores lærer kunne da altid diske op med en god idé) Senere har jeg gået et par måneder på en Daghøjskole, hvor jeg desværre også kun fik meget lidt undervisning i billedkunst. Jeg har derfor aldrig modtaget nogen decideret undervisning i teknikker, farvelære og alle de andre ting, der er en fordel at vide, når man tegner/maler.

Da jeg en formiddag i december sidder med min computer og søger efter tegnekursuser, var det ikke nemt, at finde noget der passede til mig. Jeg havde rent faktisk en del kriterier. Da jeg er psykisk syg, har jeg ikke altid har samme overskud som andre til at komme ud af min døren. Nye ting kan gøre mig angst, og ikke mindst skulle økonomien også passe. Derfor faldt valget på et online tegnekursus. Det tog mig lidt tid at tage beslutningen om at melde mig på kursuset, men jeg har bestemt ikke fortrudt. Det giver mig så meget at få lært de rigtige teknikker, og jeg har på bare 2 lektioner fået udforsket nye måder at tegne på. Og fået mine streger til at give lidt mere mening.

Kursuset er bygget op sådan at jeg kan sætte mig med det, når tiden og overskuddet er til det. Jeg følger hver lektion ca 3 videoer af 30 min. Derefter følger der nogle opgaver som jeg skal fuldføre og øve. Når jeg føler at jeg ikke får mere ud af lektionen er der til hver lektion en opgave der skal løses, og sættes ind på en feedback side, hvor “læreren” giver os feedback og fortæller hvad der vil være en fordel for mig at “øve” inden jeg fortsætter med næste lektion. Det fungerer super godt for mig. Det kan selvfølgelig godt blive en smule tørt, når man sidder og skal lære der her teknikker, men det er det hele værd, når man kan se at det hårde slidsomme arbejde lønner sig i den sidste ende.

Inspirationsbilleder fra Lektion 1 og 2, der er vel bestået!

Du kan læse fortsættelsen på min tegnerejse her: Sko på bordet? – at tegne med motivsøger

Følg med på Facebook Kunstklatten og instagram @kunstklatten

Website Built with WordPress.com.

Up ↑