Søg

Kunstklatten

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

kreativ

Kreativt Udtryk: En Vej til Personlig Udvikling

Som psykisk sårbar oplever jeg ofte at jeg bliver fyldt op med en masse tanker og følelser både gode og dårlige. Når det sker, er det svært for mig at overskue og rumme selv de små ting i dagligdagen.

Men når jeg formår at flytte det der fylder ud i en kreativ aktivitet så kommer der ro. Jeg får mulighed for at få bearbejdet det og kastet nyt lys over situationen. Det har også ofte åbnet op for nye ressourcer og indsigt i mit liv. 

Continue reading “Kreativt Udtryk: En Vej til Personlig Udvikling”

Recovery og kreativitet i 2021

Nogle gange sker der noget man ikke regner med. Noget som lige bringer en tilbage til det der virkelig betyder noget. For mig var det en mail. Et lille skriv om noget jeg næsten havde glemt igen eller i hvert fald smidt det ud af hovedet her under corona nedlukningen. Mailen var fra Recoveryskolen Randers. Endnu en gang var et par stykker af mine malerier valgt til at illustrere Recoveryskolens kursus katalog foråret 2021! Endnu en gang er jeg dybt taknemmelig og glad for den mulighed, fordi det er en sag der betyder enormt meget for mig. Jeg fik også valgt billeder ud sidste år (Det kan du i øvrigt læse lidt mere om her, hvis du har lyst) Men i år er det på mange måder anderledes, og har en anden, men ikke mindst lige så stor betydning!

Recoveryskolen Randers kursuskatalog Forår 2021

Sidste år betød det enormt meget for mig, fordi det var startskuddet til at nå et mål. En drøm, som jeg har haft længe, men af visse grunde udskudt og udskudt igen. Mit drøm er at kunne bruge min psykiske sårbarhed og levede erfaring i et samspil med min kreativitet til at hjælpe andre med psykisk sårbarhed videre i livet, når det er svært. At bringe dem håb, og gennem kreativitet give dem midlerne til at finde vejen i livet. Ligesom min kreativitet har hjulpet mig i min recovery.

Continue reading “Recovery og kreativitet i 2021”

Genbrug babynest – lav en tumle donut!

En babynest er meget populær til de helt små. Babynesten giver de helt små babyer en tryghed og jeg har da også været rigtig glad for de 2 babynest fik. Lige indtil et uheld i med vaskemaskinen rev bunden af. Øv bøv og gode råd var dyre! Selve “slangen” var intakt og kunne bruges som sengerand, men den kunne ikke længere sælges videre som babynest, når den tid kom at de små ikke længere kunne sove deri.. Som alle der selv har børn ved, så vokser de små babyer bare rigtig hurtigt. Og den tid kom, hvor “slangen” blev kastet på gulvet og måtte ud af sengen. Jeg syntes ærlig talt bare, at det var ærgerligt bare at smide babynesten ud. Den skulle da genbruges til et sjovt projekt!

En baby tumle DONUT!

Genbrug babynest - lav en tumle donut!
Continue reading “Genbrug babynest – lav en tumle donut!”

500 følger med!

Her får i lige en kort (måske lidt lang, men nødvendig) opdatering fra mig! Heldigvis en af de gode opdateringer!

Nu ramte min kære blog nemlig ikke mindre end 500 følgere på Instagram! Det er da for vildt! Så selvom Facebook halter et godt stykke bagefter, så er der stadig en masse mennesker verdenen over der får glæde af min kunst og kreativ påfund. Modet og lysten til at fortsætte er da bestemt heller ikke taget fra mig. Specielt ikke når sidste års status viste at ikke mindre end 3000 havde været forbi hjemmesiden i 2020! 3000! Det er næsten en fordobling fra året før på trods af mit personlige overskud var kørt lidt i bund, og der ikke kom så meget nyt ind som jeg ønskede.

Ja Corona og restriktioner kan vist trætte enhver! Dette indlæg kommer altså bestemt ikke til at handle om Corona, diverse restriktioner eller politik, for alle har sin egen mening, og det skal man have lov til. Men 2020 var bare et år hvor man ikke kommer udenom Corona, – og den træthed/mangel på overskud der fulgte med… Derfor kommer jeg heller ikke uden om at det var et år, hvor jeg ikke fik været så kreativ som jeg gerne ville, jeg fik ikke skrevet så meget her på bloggen som jeg gerne ville, og tiden den stak bare af..

Men men men… På trods af det nåede jeg alligevel ud med noget kreativitet til 3000! og Instagram ramte lige efter nytår 500 følgere!!! Til jer kan jeg kun sige TAK! Et kæmpe TAK! Jeg er så taknemmelig for jeres støtte og søde kommentarer. Ikke mindst er jeg meget taknemmelig for at i vil lade mig inspirere jer.

For nogle lyder det måske ikke af meget.. Men..

Continue reading “500 følger med!”

Genbrug dine gamle slips!

Slips, slips og flere SLIPS! Når jeg tænker på slips, kan jeg ikke lade være med at tænke på Sigurds Bjørnetime, der altid startede med Sigurd der skulle vælge et slips. Det var da også sådan jeg havde det, da jeg hev fat i min søde mor, og sagde jeg manglede slips! Hun havde heldigvis en bunke liggende, der egentlig skulle have været lavet til nederdel. Heldigt for mig var den idé ikke kommet meget videre, så jeg havde lidt at vælge imellem. Idéen med slipse slangen faldt jeg over på Pinterest, og den skulle jeg da bare lave til mine drenge.

Til denne DIY slipse slange skal du bruge: 1 stk slips, nål, tråd, knapper, pudefyld og et stykke rød filt.

Sådan laver du din egen slipseslange

Continue reading “Genbrug dine gamle slips!”

Kreativ genbrug: Lav flot metal kunst af skrot og skrald

Skrot, metal og skrald! Det findes mange steder, faktisk lidt over alt. Det gør det nemt at indsamle og genbruge til noget kreativt! Den største bonus er at du samtidig har mulighed for at hjælpe naturen og miljøet. Genbrug dåser, låg kapsler eller andet metal og lav flot anderledes og endda brugbar kunst til dit hjem.

Continue reading “Kreativ genbrug: Lav flot metal kunst af skrot og skrald”

DIY Rumraket – kreativ, leg og læring

Kreativitet, læring og leg – 3 ting der hænger unægtelig sammen specielt hvis man har børn. Kreativitet er en leg og det er endnu bedre når man kan lære samtidig. De bruger det i skolerne, i børnehaverne, og alle mulige andre steder, så hvorfor gør vi det ikke derhjemme? Er det for svært? Eller har vi bare for travlt? Faktisk kræver det ikke en masse for at kombinere de kreative sysler med en masse læring og leg. Hjælp hinanden med at bygge en rumraket og lær en masse samtidig.

DIY Rumraket – byg din egen rumraket
Continue reading “DIY Rumraket – kreativ, leg og læring”

Kunsten at skabe tid… – til at være kreativ!

Ååh ja vores dyrebare tid. Hvordan er det nu lige vi skaber mere af den? Mere kvalitetstid, mere familie tid, mere motions tid , eller mere kreativ tid? Corona satte i den grad alt på pause og der kom et stort fokus på den dyrebare kvalitetstid. Mange fik da endelig tid til at finde deres kreative sider frem. Nu er der så småt er ved at være åbnet op igen, og (måske) bliver det igen en udfordring at finde tid til at være kreativ, eller til nogle af alle de andre ting, vi egentlig gerne vil gøre mere af.

tid
Kunsten at skabe mere tid

Hverdagen kommer igen buldrende ind af døren og vi har travlt. Madpakker, aflevere børn, arbejde, hente børn, mad igen, putte børn, sove lidt og forfra igen. Weekenderne ender måske oftest også hos tante trut, og så er der jo også både rengøring og vasketøj. Ja der skal jo være tid til det hele!!

Så hvordan skaber man tid til at være kreativ? Eller til noget af alt det andet man gerne vil?

Continue reading “Kunsten at skabe tid… – til at være kreativ!”

Lidt om drømme, sårbarhed og kreativ recovery

Psykisk sårbar eller ej så har vi alle på et eller andet tidspunkt fået kendskab til recovery i løbet af vores liv. Recovery betyder at komme sig. At skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse ud fra egne præmisser og forudsætninger.  At være nødt til at lære ny livsmestring. At finde styrke og håb. At opdage og udvikle sine egne ressourcer er nemlig fælles for alle.

Det er ingen hemmelighed at jeg i min recovery proces, bruger mine kreative evner. Jeg bruger det til at finde et svar på livets mange spørgsmål. At male giver mig ro, og mulighed for at afreagere. Mine malerier fortæller historien om min recovery. En indre kamp for min  drømme,  for håbet, for retten til bare at være mig uden andres fordomme. En kamp mod angst, depression, og psykoserne. En kamp for livet. Det har jeg nu fået mulighed for at vise andre.

En af mine store drømme er at bruge mine malerier til at fortælle min historie, og øge kendskabet til hvad det kreative kan gøre for os i recovery processen. Som et lille led mod den store drøm indsendte jeg et par stykker af mine malerier til en katalogkonkurrence afholdt af Recoveryskolen i Randers. Og jeg var så heldig, at et par stykker af mine malerier blev udvalgt til at illustrere recoveryskolens nye Kursuskatalog for foråret 2020.  

Kurserne hos Recoveryskolen i Randers er iøvrigt GRATIS og åbne for alle der interesserer sig for recovery, enten i den personlige rejse eller fagligt, og henvender sig altså både til borgere med og uden psykisk sårbarhed. – Og kan iøvrigt varmt anbefales!

Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at have fået den her mulighed for at vise mine malerier i forbindelse med Recoveryskolens arbejde ! Det betyder enormt meget for mig, og det er der en meget personlig grund til.

På et tidspunkt i min recovery proces mistede lokalpsykiatrien håbet for at jeg kunne få det bedre. Medicin kunne jeg ikke tåle, så det eneste de kunne tilbyde var samtaler. Det betød, at jeg var på egen hånd. Jeg havde malet og tegnet et stykke tid, men aldrig brugt det aktivt i recoveryprocessen. Da jeg for bare 2 år siden startede på et malehold hos Psykiatriens hus i Randers, havde jeg heller ikke regnet med, at det ville rykke mig synderligt meget. Men det gjorde det! Jeg fik arbejdet med mig selv, og fandt mine ressourcer. Jeg ved at arbejdet fortsætter og vil fortsætte længe endnu, men jeg har allerede lært mig selv bedre at kende. Jeg tør godt tro mere på mig selv, og jeg tør også drømme om fremtiden igen.

Website Built with WordPress.com.

Up ↑