Mine 2 drenge har i år lavet disse simple snemænd i glas – et hurtigt og hyggeligt lille DIY-projekt. Det kræver få materialer, giver et fint vinterudtryk, og er perfekt som en hyggelig kreativ aktivitet på en mørk vinterdag. Her får du en kort guide til, hvordan vi gjorde.
Continue reading “Nem DIY Krea – Sådan laver du en magisk snekugle snemand”Til en kold vinterdag med tid til kreative aktiviteter, er de her kreative snefnug lige til at gå i gang med. Disse meget nemme DIY snefnug til at hænge på juletræet, i vinduet, eller andre steder er en helt perfekt kreativ aktivitet som både børn og voksne kan lave.
Continue reading “Kreative julepynt ideer: DIY snefnug til juletræet og vinduet”Vi har dem alle sammen liggende et eller anden sted i en skuffe. Måske har du endda samlet på dem, og slæbt dem med hjem fra din ferie. Eller måske har du ligesom mig arvet, og nænner ikke at smide den ud. Men nu er det slut med at lade dem ligge i skuffen! Altså de gamle sølvskeer / souvenir skeer.
Min gamle ske er et arvestykke, jeg fik i dåbsgave af min oldemor, som arvede den af hendes oldemor. Men nu har den ligget i skuffen så længe jeg kan huske, og helt ærligt jeg syntes, det er synd, at sådan en fin ske bare ligger der og samler støv. Så tænke.. tænke… og vupti er den blevet til en fin, måske lidt skør engel, jeg kan hænge på juletræet, og hvert år sende en tanke til min gamle oldemor.
Continue reading “Kreative DIY Jul: Omdan gamle skeer til smuk julepynt engel”

I mange hjem er julen noget helt specielt, og hjemme hos os er det ingen undtagelse! Vi elsker julen! og gaver, småkager, juletræ, sne og alt hvad der ellers hører til. Herunder også julekalenderen. Jeg har flere gange selv lavet en julekalender, men for at gøre det lidt nemmere for mig selv, blev det i år til en adventskalender.
Det mest geniale ved denne her adventskalender nisse, er at den nemt kan gemmes og genbruges igen og igen! I år er der små poser slik i, men det er nemt at skifte slikket ud med små gaver som fx en hoppebold, viskelædere, hårelastikker, en lille bil eller hvad man nu ellers kan finde på. Ud over det var den super nem at lave!
Continue reading “DIY Adventskalender Nisse”
Det er december og julen nærmer sig. Snart har børnene juleferie, og så er der jo masser af tid til kreative aktiviteter. Hos os gælder det altid om at finde noget som alle kan være med til, og som heller ikke kræver meget meget materialemæssigt.
Her har de 2 små været kreative, og lavet små juletræer ud af toiletpapirsrullen.
Continue reading “Kreativ jul for børn – lav små juletræer”
Lav nemt disse skønne kreative snemænd. Til denne kreative aktivitet kan ALLE være med. Både store som små børn, de kreative og de knap så kreative. At lave de her fine kreative snemænd er nemlig super nemt, og det kræver ingen sne. Du skal kun bruge pap, saks, garn og en hullemaskine.
Jeg vil gerne sy en snemand – hvordan gør jeg ?
Continue reading “Sy snemænd – en kreativ juleaktivitet!”
Årets kreative DIY julekalender til min søn blev den ekstremt populære og ikke mindst nemme genbrugsløsning med toiletruller! Nu har jeg set den rigtig mange steder – julekalenderen lavet med tomme toiletruller – og den kan helt sikkert laves på mange forskellige måder, men her får du min DIY/gør det selv – version. Og som bonus får du da også lige et par ekstra idéer til hvad din hjemmelavede julekalender kan indeholde.
Continue reading “Kreativ DIY Julekalender – den nemme genbrugsløsning!”Det kan godt være svært at finde på sjove nye kreative ideer, når drillenissen kommer på besøg her i december.

Så her får du 24 kreative drillenisse idéer, og bud på hvad drillenissen kan finde på hjemme hos os, mens vi venter på det bliver jul.
- Farve mælken lyserød; en smule rød (farven er i princippet underordnet) frugtfarve i mælken kan skabe stor undren
- Et ord: RIS! I støvlerne, i sengen, på gulvet, i køkkenet, det kan være hvor som helst. Beskeden er klar, der skal risengrød på menuen!
- Toiletpapir omkring juletræet
- Pebernøddekrydderi i julesokken, en pæn hentydning til at Nissen vil have pebernødder! Og samtidig en hyggelig ting at lave sammen med børnene.
- Slikpapir/slikæske som gaveindpakning, en kinderæg æske, en æske fra tyggegummi eller hvad man eller lige har, er en fantastisk måde at “snyde” ungerne på.
- Flytte rundt på ungernes legetøj
- “Bygge en snemand” i hjemmelavet sne
- Pakke børnenes yndlingslegetøj/bamse ind (måske sammen med et stykke juleslik som forsoningsgave 😉
- Male nissehuer eller rød næse med en rød vandfarve på alle billeder af familiemedlemmer/babybilleder, hvis man selv eller barnet har nogle til at hænge.
- “Øjne” på alting i køleskabet
- Sløjfe om skoletasken
- Nissen har leget med barnets legetøj, og bygget et stort legotårn el lign.
- Bytte rundt på børnenes gaver og de voksnes.
- Gemme børnenes gaver i huset, og i stedet lægge et spor fra julesokken der viser hen til gaven.
- Hænge familiens sokker til tørre på en snor tværs gennem stuen
- Hænge slik på juletræet
- Lave sne engle i mel eller ris drysset ud på bordet
- Male et billede på et meget lille lærred (kan forresten fåes i Tiger til mellem 5 og 10 kr)
- Putte neglelak på fingrer og tæer mens børnene sover
- Sneboldkrig med små skumfiduser
- Gemme clementiner eller lakridspiber i hele huset
- Spise slik og lade papiret ligge ud over hele gulvet
- Snørebånd i skoene er skiftet ud med julebånd
- Julegave i madpakken, kunne være en pakke rosiner eller en frugtstang pakket fint ind.
Nissen er en gåde, skal man tro på ham eller skal man ikke? Her hjemme er vi ikke i tvivl. Vi tror på nisser, og et år kom julekalender nissen da også forbi og boede hos min søn. Det var et hit! I blogindlægget DIY hjemmelavede julekalender kan du læse mere om hvordan du kan lave din egen julekalender, og hvordan nisse fik lov til at blive hos os.
Tak fordi du ville læse med!

I år skal min familie og jeg ikke holde jul hjemme, så i år skulle det være! Vi skulle have et anderledes mere kreativt juletræ, og det skulle gerne kunne bruges igen næste år.
Continue reading “Kreativt anderledes juletræ – og det kan bruges igen næste år!”