Søg

Kunstklatten

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

Creative

DIY hårpynt med HAMA perler

DIY hårpynt med HAMA perler

Til at lave dit eget DIY HÅRPYNT med HAMA-perler skal du bruge:

  • Hama-perler i forskellige farver
  • Hårklemmer
  • sekundlim

Mon ikke de små piger ville elske at lave deres eget hårpynt? Det er nemt, og lige til at gå i gang med. Jeg købte hårklemmerne i Søstrene Grene (kan også købes i hvilken som helst andre hobbyforretninger og kan købes i alle former og størrelser) eller hvis man har nogle gamle til at ligge, kan det helt sikkert også bruges.

Lav det perlemønster du har lyst til, kun fantasien sætter grænser, stryg perlerne og lim dem på med sekundlim. Wupti fin hårpynt!

OBS!!! Det kan være en fordel at bøje perlerne en smule, mens de stadig er varme, da de så er nemmere at lime på hårklemmen.

Brug for mere inspiration til leg med perler – se her

Du er også velkommen til at blive inspireret på Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

DIY garage til små biler. 

DIY garage til små biler

Efter et indlæg på min facebook side, har mange undret sig over hvad de 30 sorte toiletruller skulle bruges til. Her er svaret. En garage til min søns små metalbiler. Min søn er som mange andre drenge vild med biler, og hans biler skulle da have en garage. Idéen har jeg set et eller andet sted på nettet, og jeg kunne da ikke lade være med at tænke at det skulle afprøves.

Jeg har brugt:

  • 1 tom papkasse (skotøjsæske el lign kan bruges. Jeg brugte en papkasse fra et sted jeg bestilte sko)
  • Mellem 43 og 50 tomme paprør fra toilet/køkkenruller. (Jeg brugte både toiletruller, og køkkenruller. Køkkenrullerne delte jeg i 2 med en hobbykniv, vi skar også en Pringles (chips) dåse over, så han fik 2 lidt større huller til traktor og større racerbiler)
  • Akrylmaling i forskellige farver (til at male sider og paprør)
  • Hobbylim, og hobbykniv

Jeg skar siderne af papkassen af, malede den med akrylmaling, og fyldte paprør indeni. Det er utrolig nemt, og knægten blev rigtig glad.

Husk at følge med på facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Tusind tak til mine forældre som hjalp til med indsamling af paprør.

Sko på bordet? – at tegne med motivsøger

Normalt er sko på bordet strengt forbudt hjemme ved mig, meeen nogle gange må man altså køre en undtagelse. Når man altså lige er i gang med lektion 4 i tegnekursus!

Denne lektion på det online tegnekursus handlede om motivsøgeren. Hvis du ikke kender til motivsøgeren, så er det et tegne hjælpemiddel, man nemt selv kan lave, og som er meget gavnlig, hvis man altså vil bruge lidt tid på at lærer at bruge den. Motivsøgeren kan hjælpe med at få de rigtige mål på tegningen, så den bliver mere realistisk. Den kan også være med til at afgrænse dit motiv. Og få placeret det ønskede motiv rigtigt (eller i hvert fald der hvor du gerne vil have det!) på papiret.

at tegne med motivsøger

Motivsøgeren er den fine papskive med krydset i midten. Du tager et stykke pap, str A4, og klipper midten ud cirka str a5. Herefter binder du 2 snore som et kryds over midten, så du får 4 felter. Du kan dele den yderligere op i flere felter, hvis du ønsker dette.

Min søns sko blev mit prøve motiv. (og ja bordet blev vasket bagefter) så JA her kommer skoene på bordet, men altså kun hvis det har et formål! 🙂

Om jeg kommer til at bruge motivsøgeren fremadrettet er jeg i tvivl om, men for andre er jeg sikker på den kan blive et fantastisk tegne redskab.

tegnekursus lektion 4 - at tegne med motivsøger

Min færdige tegning – (fra 2016)

Husk at tage et kig forbi min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Du kan læse første afsnit af min online tegne rejse lige her: Har du lysten til at lære at tegne- så prøv et online tegnekursus!

Eller læse fortsættelsen her: Skygge?

DIY minions af kinderæg!

Dette er dog ikke min ide, men syntes bare de her skøre lav-selv minions er for fede! Min søn blev passet ved morfar i går, og de 2 har altid de sjoveste ideer. Dette er en af dem. Bonus er at de er nemme og lave.

Alt du skal bruge til dine DIY minions figurer:  er papir til at lave øjne og fødder, små farverige stribs eller snor, en limpistol og en masse kinderæg!

Sådan kan du nemt lave dine egne minions figurer:

  1. Spis chokoladen fra Kinderægget.
  2. Gem den gule (den med legetøj i) til minions krop
  3. Klip øjne og fødder ud
  4.  Lim på med limpistolen, monter strips eller snor om maven.
  5. Lad tørre, så er dine DIY minions klar til leg 😉

Jeg er ret sikker på at næste gang der bliver serveret kinderæg får disse 2 sig nogle nye venner!

Har man lyst kan man også lave andre figurer og dyr, kun fantasien sætter grænser

Credits til min kære far og søn.

Vil du gerne se flere DIY – så kan du tjekke nogle af mine andre populære indlæg ud

Du er også velkommen på min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Website Built with WordPress.com.

Up ↑