Vi mennesker har en klar tendens til konstant at sammenligne os med andre. Jeg gør det også selv (rigtig meget!). Er jeg nu god nok? Er jeg dygtig nok? Hvad syntes de andre? Måske har du selv haft de tanker på et tidspunkt.
Jeg er ved at lære at jeg er mig, og jeg er helt unik, det er min kunst også, og det er helt okay!
Der er ikke nogen som kan det jeg kan, og jeg kan ikke alt det alle andre specielle, dygtige og unikke kunstnere kan. Det kan du måske heller ikke! Men vi er unikke! Hver og en og det er vores kunst også! Ligesom zebraerne og girafferne – selvom de ligner hinanden og måske har oplevet det samme, er der ikke en af dem som har ens striber eller pletter! De er unikke! Det er du og din kunst også! Det er jeg og det er min kunst også!
I november, december 2018 og januar 2019 var jeg så heldig at udstille et stort udvalg af mine malerier på en fabrik i min hjemby Randers.
Det at udstille sine malerier for første gang har været en oplevelse ud over det sædvanlige, og det satte nogle helt klare tanker i gang, blandt andet nogle tanker omkring hvem jeg egentlig var som menneske og hvordan mit liv har formet mig som kunstner.
At overvinde frygten
For over et år siden blev jeg tilbudt at udstille, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Men jeg havde også mine forbehold og gjorde mig rigtig mange tanker! Hvad nu hvis jeg ikke var god nok ? Hvad nu hvis der var nogen som ikke kunne lide mine malerier ? Derudover er mine malerier meget personlige. Hver gang et maleri er færdigt er det et lille stykke af mig, min historie og mine tanker. Så et eller andet sted var der også en grænse jeg skulle finde ud af om jeg var klar overskride. Men igennem hele processen med at overvinde frygten for at blive en fiasko, endte det faktisk med at det blev rigtig vigtigt for mig at udstille mine malerier af en simpel grund:
Jeg tør godt vise hvem jeg er!
– men sådan har det ikke altid været…
Allerede som barn følte jeg mig anderledes. I min tidlige ungdom blev det kun værre, og som 17 årig gik jeg igennem en lang og hård periode fyldt med rastløshed, bekymringer, tankemylder, psykoser, angst og depression. Den psykiske sygdom bestemte over mig og min hverdag. Der var ikke meget, jeg kunne gøre, udover at følge med.
På trods af mit overskud i denne tid var på sit laveste, hev jeg papir og blyant frem så snart jeg kunne magte det. Selvom det i starten bare var for at få tiden til at gå, så fandt jeg hurtig ud af, at det hjalp mig til at få ro. Her kunne jeg give mine tanker frit løb, og min rastløshed og bekymringer forsvandt.
Derfor begyndte jeg at tegne, hver gang tankemylderet og de andre svære symptomer kom til at fylde for meget. Det udviklede sig dog hurtigt fra at være et redskab til en passion og jeg begyndte også at male.
Som tiden gik fik jeg stille og roligt overskud og også lysten til at udfordre mig selv. Jeg gennemførte blandt andet et online tegnekursus i 2016, og jeg startede min egen blog kunstklatten.com (dengang artndecorationblog.com) hvor jeg i dag stadig deler mine kreative idéer, tanker og kunstneriske udfordringer.
Året efter startede jeg på et malehold to gange om ugen hos Psykiatriens hus i Randers. Det satte for alvor skub i min udvikling både psykisk og kunstnerisk. Her begyndte jeg for alvor at arbejde med mig selv gennem mine malerier og i dag tør jeg godt vise hvem jeg er! Men jeg viser det bedst gennem min kunst. I hvert maleri finder man en bid af mig og min historie. En lille bid af mine tanker og følelser. En lille bid af den jeg er – udover at være en ung voksen kvinde på 25 år, der er fleksjobber indenfor digital webmarketing, gift og mor.
Sådan lyder teksten i den pjece jeg lagde ude ved min udstilling – og det var med et nervøst bankende hjerte at jeg tog derfra, men også en lille smule stolthed. Jeg gjorde det! Jeg turde godt være mig selv! Jeg turde godt udstille mine malerier, og det var faktisk det som det hele handlede om. At udstille. At vise hvem jeg var. At vise og fortælle, hvordan det at udfolde mig kreativt, gør at jeg kan være mig selv med alt hvad det indebærer, men også at det giver mig mod til at stå ved mig selv og tro på mig selv – på trods af min psykiske sårbarhed.
Tak fordi du læste med!
Er du interesseret i min kunst? Så tjek gerne min Instagram og Facebook. Fanger noget din interesse er du altid velkommen til at sende mig en privat besked via Facebook og høre mere om størrelse og pris.
Oktober er lig med Inktober tid! Hele oktober fylder kunstnere fra hele verdenen de sociale medier med ink-drawings/blæk eller tusch tegninger. I år var jeg være med!
Inktober har eksisteret siden 2009 hvor kunsteren Jake Parker satte sig for at tegne i tegning hver dag – for at forbedre sine tegneevner med tusch og ikke mindst udvikle nogle gode tegnevaner. Lige siden har tegnere og kunstnere fra hele verdenen taget udfordringen op og fyldt nettet og de sociale medier med håndtegnede tusch illustrationer under hashtagget #inktober. – Og du kan også være med!
Ovenover kan du se den officielle Inktober 2018 udfordring. Nogle laver deres egen, men for mig sætter jeg lidt en ære i at lave den originale og få hele “ånden” i Inktober med.
Inktober tegninger 2018
Hurrraaa! Jeg klarede det!
Jep, jeg klarede sørme alle 31 Inktober tegneudfordringer, nogle nemmere end andre.
Var jeg ved at give op undervejs? Ja og nej! Jeg har altid været god til at lægge en plan og have et mål for hvad jeg skal nå. Sådan trives min krøllede hjerne bedst. Men jo jeg nåede et par kritiske punkter, hvor jeg overvejede om jeg skulle droppe at lave alle 31 tegninger. Det skyldtes primært en ret svær og krævende tid på privatfronten, og til dels mine forventninger til mig selv. Men da jeg fik skruet ned for egne forventninger, gik det meget bedre.
Jeg endte faktisk med at afsætte 30 min til max en time til at tegne hver aften. Og det fungerede rigtig godt. Om morgenen tjekkede jeg listen (der lå som skærmbillede på min mobil) så kunne jeg bruge dagen på at tænke over dagens udfordring og hvordan jeg skulle gribe den an.
Men…
Jeg brugte også rigtig meget energi, og efterfølgende har jeg været fuldstændig drænet og tom for nye tegne idéer.. I bund og grund trængte jeg efterfølgende virkelig til en pause..
Skal du være med til igen til næste år? Ja for p….! Ingen tvivl om at næste Inktober, skal jeg være med igen! Det er både udfordrende og krævende, men det er på samme tid også inspirerende og man lærer sine kreative evner meget bedre at kende, så jo jeg er klar. Og næste år ved jeg også lidt om, hvordan jeg kan klare presset og komme igen Inktober bedst muligt.
Inktober tegninger 2018
Mine bedste råd til næste Inktober udfordring!
De her råd er til dig, som overvejer eller som allerede har besluttet du vil være med til Inktober næste år.
Sæt ikke dine forventninger for højt – Hele oktober flyder instagram over med Inktober tegninger, nogle mere detaljerige, kreative og smukkere end andre, men det handler virkelig ikke om andre. Det handler om dig! Inktober handler om at forbedre dine tegneevner uanset dit niveau. Hellere få tegnet 10 min hver dag, end at må stoppe efter 4 dage, fordi du har for høje forventninger til dig selv. Du kan godt blive inspireret af andre instagram Inktober tegnere, men pas på, du ikke bliver overrumplet.
Afsæt hver dag (helst på samme tidspunkt) den mængde tid du max vil bruge på dine Inktober tegninger. Lægger du en plan og følger den, bliver det meget nemmere for dig selv at gennemføre. Som tidligere skrevet afsatte jeg 20 min til en time hver aften, når sønnen var puttet. Det var det, der fungerede for mig, men måske er det noget helt andet som fungere for dig.
Vær forberedt på næste dags udfordring. At været forberedt mentalt på hvad næste dags tegneudfordring rummede, var alfa omega for mig. Så kunne jeg nemmere blive inspireret i løbet af dagen, og tegningen gik meget nemmere. Igen kan du sagtens blive inspireret af andre, men google kan også være en stor hjælp til en idé, hvis du en dag er fuldstændig blank, og tro mig, der skal nok være en dag eller 2, hvor du ikke aner hvad du skal tegne..
God fornøjelse!
PS: Hvis du ikke kan vente med at komme i gang, kan du altid søge på vores bedste ven google efter “30 days drawing challenge” – så ligger der flere forskellige forslag og idéer til tegneudfordringer.
HUSK! Du kan se alle mine inktober tegninger på min instagram @kunstklatten
I weekenden var min mand og jeg en tur på Trapholt – Museum of modern art. En tur der var både spændende og inspirerende! Det er skønt at tage på tur på den måde og ikke mindst opleve og nyde kunsten i smukke rammer. Det er for mig utrolig inspirerende. Selv for min mand der ikke er særlig kunst interesseret var det også en oplevelse. Og som altid kom snakken da også til at gå på; Hvad kan man kalde kunst? Og i dette tilfælde hvad er forskellen på kunst og design?
For ikke så længe siden lavede jeg et opslag på Instagram under en af de mere kendte hashtags i kunstverdenen. Hashtagget artvsartist har til formål at vise sin kunst til andre kunstnere, fortælle om sig selv, sin kunst og fortælle lidt om hvorfor man egentlig laver kunst.
I mit opslag fortalte jeg ærligt om min psykiske sårbarhed, og hvordan jeg for at håndtere mine symptomer startede med at tegne og male. Jeg fortalte om hvordan kunsten har hjulpet mig igennem en hård tid i mit liv og senere udviklede sig til en passion, som jeg for alt i verden ikke vil undvære.
Her er hvad jeg skrev i mit opslag:
✨ Heei everybody! ✨ So this is me! And this is my art – or at least some of it. 🎨 For 6 years ago I got diagnosed with anxiety, depression and skizonfrenic. To handle my symptoms I started drawing and painting. It helped me through a rough time, and art became my passion. In 2016 i started my blog about art, decoration and diy. In 2018 i took the courage to create my own online gallery – my Instagram. So here I am, me and my art. 🎨 Paintings- acrylic and aquarelle – ✏️ pencil drawings and doodle/zentangles – my art. I hope to inspire you, like you inspire me ✨
Men der er altid mere…
– og jeg vil egentlig gerne fortælle lidt mere om hvorfor jeg lavede det her opslag, og lidt om hvordan kunst hjalp mig igennem en hård tid og hjalp med til at komme af med de ting som fylder i mit hoved. Mit håb er ved at fortælle min historie at kunne hjælpe andre med psykisk sygdom til at finde en anden måde end medicin til at håndtere tankemylderet og de svære symptomer.
Når der ikke står mange penge på kontoen er budgettet til kunst lavt, og der er nogle kunst artikler som du sagtens kan spare penge på, ved at købe det billigste og andre som du har mest ud af at spare op til, og købe den dyrere kvalitet udgave.
Som lidt yngre var jeg på kontanthjælp en lang overgang, og pengene var små. Jeg havde ikke råd til at købe de dyreste lærreder, eller den dyre maling. Jeg måtte både male og tegne på et lavt budget, og kunne ikke tillade mig at bruge penge på hverken de dyreste eller de bedste ting..
Heldigvis kan man sagtens lave rigtig fin kunst uden at have mange penge, og der er heldigvis mange ting som sagtens kan købe billigere. Men når nu jeg er blevet en dygtigere, har jeg også fået en bedre ide om hvilke kunst artikler, der er bedst, og hvor man godt kan spare lidt penge. Selvom mit budget til kunst artikler er steget en smule, og det gennem tiden være svært at gennemskue, hvad man lige skal købe og om det virkelig kan betale sig at købe den dyre maling, de dyre lærreder eller de dyreste pensler. Eller om tegnepapiret til en 20,- er ligeså godt som det til 130,- og hvad med blyanter? Kan man godt nøjes med at købe de billige blyanter?
Efter lang tids overvejelser, besluttede jeg mig for at købe en skitsebog. Min skitsebog var tænkt til, at den primært skulle være til at nedfælde skitser – tanker og ideer til nye tegninger og malerier. Men jeg rendte ind i en tid med mange frustrationer, bekymringer og et tankemylder, der gjorde at det blev rigtig svært for mig at koncentrere mig kun om at tegne. Mine tanker havde ligesom brug for at komme ud. Jeg havde brug for at smide mine tanker væk, gemme dem i en skuffe som jeg kunne lukke, men også kunne åbne når jeg havde brug for det. Derfor kom min skitsebog altså ikke til kun at blive fyldt med skitser og tegninger. Istedet blev min skitsebog det sted, hvor jeg kan komme af med mine frustrationer. Min skitsebog er blevet den “skuffe” jeg kan åbne og lukke. Også går min frustrationer i øvrigt ikke ud over andre i så høj grad som de kunne have gjort, hvilket kun er endnu et plus!
Skitse af øje fra min skitsebog
Hovedsagen i det hele er at det gik op for mig, at når jeg brugte min skitsebog både til at skitsere og skrive i blev jeg også en bedre kunstner. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg kom af med de tanker som fyldte og blokerede for kunstneren i mig. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg lærte mig selv og min kunstneriske stil bedrer at kende. Jeg kom af med dele af min frygt for ikke at være god nok både som kunstner og som menneske. Fordi jeg tegnede/skrev det ned og bagefter lukkede skuffen i.
Et blogindlæg om at tage skridtet, og udstille sin kunst på Instagram.
Som kunstner er det vigtigt at kunne vise og promovere sin kunst på den rigtige måde. Men det kan være svært lige at finde ud af hvor man kan udstille, og hvordan man skal gøre det. Derudover kan det for nye kunstnere-to-be være utrolig grænseoverskridende at fremvise sine kunstværker. For mig blev Instagram den helt rigtige vej!
Så hvis du lige som mig er nået der til, hvor du har mod på at vise dine kunstværker og inspirere andre, så kan appen Instagram helt sikkert også være din vej frem til at udstille din kunst online!
Billeder fra mit online galleri på Instragram
Instagram – dit online galleri – helt gratis!
Jeg har i lidt over 2 år haft en facebookside med ca. 50 følgere, de fleste af dem er familie og venner. Og det er ikke fordi, at jeg ikke er glad for, at de vil følge mig, men lad os bare være ærlige 50 følgere er ikke mange. Specielt ikke hvis den store drøm er, på sigt at kunne inspirere lidt flere og håbet er at kunne gøre lidt mere ud af det der kunst. Derfor oprettede jeg efter nytår en profil på Instagram.
Masker kan for nogle virke skræmmende, for andre er masker en flot udsmykning til hjemmet, ikke desto mindre kan det at være kreativ med masker være et led i den personlige udvikling. At være kreativ med masker, kan give en god refleksion over, hvem vi er som mennesker og hvilke “fiktive” masker vi bærer i vores hverdag, fx når vi skal til fest, går på arbejde, eller noget helt tredje.
At lave masker kan være en ganske almindelig hyggelig aktivitet sammen med børnene til fastelavn eller i ferien, eller det kan bruges som et led i den personlige udvikling. I dette blogindlæg har jeg fokus på hvordan arbejdet med at male masker, var et led i min personlige udvikling både som kunster og som menneske.