Søg

Kunstklatten

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

DIY bryllups invitation 

Da min søde kæreste og jeg skal giftes til august har jeg selvfølgelig været i gang med at lave nogle fine invitationer. Og da alle invitationer nu for længst er delt ud, kommer lige lidt inspiration og fif til alle der gerne vil lave deres egne invitationer.

At lave sine egne invitationer kræver tid, for ja det tager tid at skal klippe, skære, og lime, men når man er færdig er det hele arbejdet værd.

Jeg tegnede motivet af brud og brudgom på et lille papir og scannede ind på computeren, hvorefter jeg redigerede størrelsen, så de blev den størrelse jeg syntes var passende. Derefter skar jeg motivet ud med skalpel. Hjertepapiret er købt i Tiger og målt op og derefter revet i kanterne. Lys Blå karton købt i panduro Hobby, blev skåret til så de passede med en dobbel 10*15 cm. Dette kan også købes så man kun selv skal folde, men det er lige lidt dyrere end hvis man køber et stort karton og selv skærer. Glimmerbånd til kant fandt jeg i netto til 10 kr. Og bryllupsklistermærker også købt i panduro Hobby til 10 kr.

Det færdige resultat blev så fin og enkelt, og jeg er virkelig glad for at jeg brugte tiden på det.

Til et bryllup skal der laves mange ting. Du er velkommen til at blive inspireret:

Du er også velkommen på min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

DIY hjemmelavet ler UPDATE

Til påske eksperimenterede jeg med at lave hjemmelavet ler, det mislykkedes en smule. Jeg brugte dengang kartoffelmel i dejen, og den ler jeg fik ud af det blev en klistret masse, der ville klaske sammen. Jeg kunne ganske enkelt ikke få formet nogle figurer.

Men nu har jeg prøvet igen, så her får i den lovede update!

Brug majstivelse! Leret bliver meget nemmere at arbejde med og klasker ikke sammen. Ja jeg fik rent faktisk hele 2 figurer ud af det. Dette ler er dog stadig ikke egnet til børn. Det bliver hurtigt en smule tørt at arbejde med, og smuldre lidt. Jeg valgte at tilsætte lidt vand indimellem, og brugte også vand til at glatte lidt ud og sætte sammen, det fungerede meget godt, men er som sagt ikke særlig børnevenligt.

DIY Hjemmelavet ler figur
Mine ler figurer lige efter bagning

Her kommer lige opskriften igen, hvis nogle ville prøve det af selv!

Opskriften jeg brugte var:

  • 2 dl natron
  • 1 dl majstivelse (el. kartoffelmel (kan jeg dog ikke anbefale)
  • 1 1/2 dl vand

Massen opvarmes ved middel varme i en gryde og røres godt rundt. Læg derefter massen på et skærebræt med en VÅD klud over til den er afkølet, den herefter klar til brug. De færdige figurer bages i ovnen ved 100° i ca. 2 timer til de hårde.

Jeg malede derefter mine figurer med akrylmaling, de blev rigtig fine.

OBS; Brug ikke vandfarve eller akvarel! Dette ødelægger dine figurer, da leret ikke tåler vand!

Få mere inspiration på Facebook: Kunstklatten 

Eller find mig på Instagram: @kunstklatten

DIY minions af kinderæg!

Dette er dog ikke min ide, men syntes bare de her skøre lav-selv minions er for fede! Min søn blev passet ved morfar i går, og de 2 har altid de sjoveste ideer. Dette er en af dem. Bonus er at de er nemme og lave.

Alt du skal bruge til dine DIY minions figurer:  er papir til at lave øjne og fødder, små farverige stribs eller snor, en limpistol og en masse kinderæg!

Sådan kan du nemt lave dine egne minions figurer:

  1. Spis chokoladen fra Kinderægget.
  2. Gem den gule (den med legetøj i) til minions krop
  3. Klip øjne og fødder ud
  4.  Lim på med limpistolen, monter strips eller snor om maven.
  5. Lad tørre, så er dine DIY minions klar til leg 😉

Jeg er ret sikker på at næste gang der bliver serveret kinderæg får disse 2 sig nogle nye venner!

Har man lyst kan man også lave andre figurer og dyr, kun fantasien sætter grænser

Credits til min kære far og søn.

Vil du gerne se flere DIY – så kan du tjekke nogle af mine andre populære indlæg ud

Du er også velkommen på min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

DIY Påskeæg med hjemmelavet ler

I dag har jeg hygget med at prøve at lave ler selv, og det skal bestemt afprøves igen.

Opskriften jeg brugte i dag var:

  • 2 dl natron
  • 1 dl majstivelse (el. kartoffelmel)
  • 1 1/2 dl vand

Massen opvarmes ved middel varme i en gryde og røres godt rundt. Læg derefter massen på et skærebræt med en VÅD klud over til den er afkølet, den herefter klar til brug. De færdige figurer bages i ovnen ved 100° i ca. 2 timer til de hårde.

Jeg brugte i min “dej” kartoffelmel, og det får altså en noget underlig konsistens at arbejde med. Massen var meget klistret, og de fleste af mine figurer mislykkedes, da de havde tendens til at klaske sammen. Jeg tænker, at jeg i nærmeste fremtid vil prøve igen, men bytte kartoffelmel ud med majsstivelse, og se om det måske fungerer bedre, (det vil der selvfølgelig komme en update omkring).

DIY påskeæg - med hjemmelavet ler!

Dette blev så dagens pæneste kreation, et par fine påskeæg, som jeg efter bagning har malet med akrylmaling.

Senere prøvede jeg at lave hjemmelavet ler igen, og prøvede denne gang at bruge majsstivelse i stedet for kartoffelmel. Læs hvordan det gik her! PS anbefaler at du læser denne inden du gå i gang med projekt hjemmelavet ler! 

Kan du lide at være kreativ? Så bliv inspireret på Facebook: Kunstklatten 

Eller find mig på Instagram: @kunstklatten

Har du lysten til at lære at tegne- så prøv et online tegnekursus!

I 2016 sad jeg med en følelse af bare gerne at ville lære at tegne, sådan rigtig tegne, så det faktisk ligner det jeg gerne ville have det til at ligne. I dette blogindlæg tager jeg dig med på min udviklings tegnerejse.

Lidt om min opstart på online tegnekursus.

Når man står gang på gang sidder med den her følelse af, at det man sidder og maler/tegner kunne blive så meget bedre, hvis man bare fik en lille smule undervisning, eller værktøjer til hjælp, så gælder det om at finde det tilbud som passer bedst til lige præcis dig! Jeg har gået på AOF og fået krea-undervisning (helt ærligt er det ikke noget at prale vanvittig meget af, men vores lærer kunne da altid diske op med en god idé) Senere har jeg gået et par måneder på en Daghøjskole, hvor jeg desværre også kun fik meget lidt undervisning i billedkunst. Jeg har derfor aldrig modtaget nogen decideret undervisning i teknikker, farvelære og alle de andre ting, der er en fordel at vide, når man tegner/maler.

Da jeg en formiddag i december sidder med min computer og søger efter tegnekursuser, var det ikke nemt, at finde noget der passede til mig. Jeg havde rent faktisk en del kriterier. Da jeg er psykisk syg, har jeg ikke altid har samme overskud som andre til at komme ud af min døren. Nye ting kan gøre mig angst, og ikke mindst skulle økonomien også passe. Derfor faldt valget på et online tegnekursus. Det tog mig lidt tid at tage beslutningen om at melde mig på kursuset, men jeg har bestemt ikke fortrudt. Det giver mig så meget at få lært de rigtige teknikker, og jeg har på bare 2 lektioner fået udforsket nye måder at tegne på. Og fået mine streger til at give lidt mere mening.

Kursuset er bygget op sådan at jeg kan sætte mig med det, når tiden og overskuddet er til det. Jeg følger hver lektion ca 3 videoer af 30 min. Derefter følger der nogle opgaver som jeg skal fuldføre og øve. Når jeg føler at jeg ikke får mere ud af lektionen er der til hver lektion en opgave der skal løses, og sættes ind på en feedback side, hvor “læreren” giver os feedback og fortæller hvad der vil være en fordel for mig at “øve” inden jeg fortsætter med næste lektion. Det fungerer super godt for mig. Det kan selvfølgelig godt blive en smule tørt, når man sidder og skal lære der her teknikker, men det er det hele værd, når man kan se at det hårde slidsomme arbejde lønner sig i den sidste ende.

Inspirationsbilleder fra Lektion 1 og 2, der er vel bestået!

Du kan læse fortsættelsen på min tegnerejse her: Sko på bordet? – at tegne med motivsøger

Følg med på Facebook Kunstklatten og instagram @kunstklatten

Website Built with WordPress.com.

Up ↑