At finde inspiration til sine tegninger er ligesom en skattejagt. Skattekisten med guldet, den der fascinerer dig er din inspiration. Du ved bare ikke hvad det er, eller hvor det ligger gemt. Der er ikke noget kort, eller et stort fedt kryds, der hvor du skal grave. Og der er ikke nogen som kan fortælle dig hvad vej du skal gå for at finde den. Du ved først hvor skatten ligger gemt og hvad den er, når du har fundet den.
Nok om skattekisten! Min pointe er, at det er dig, og kun DIG som ved hvad der fascinerer og inspirerer dig. Jeg kan komme med en masse forslag, men i bund og grund er det kun dig, som ved hvad du bliver inspireret af, men det ved du måske også godt.
Og med det slået fast, vil jeg selvfølgelig ikke spilde et helt blogindlæg på at fortælle om skattekister, men i stedet bruge indlægget til at fortælle hvad der inspirerer mig, og hvordan jeg har brugt min inspiration.
Den indre kritiker er noget pis! Den lille stemme der siger “du er ikke god nok” “alle de andre er meget bedre” skulle da bare tage at holde sin mund!
Okay måske er det lidt hårdt sagt, men sagen er at vi altså har en tendens til at være for hårde ved os selv, og det er altså uanset om man er kunstner eller ikke er.
Som medlem af diverse Facebook-grupper indenfor kunst og kreativitet, male og tegne etc. ser jeg virkelig ofte at folk sammenligner, og kritisere. Ikke at der også findes mennesker med fornuft som kan give konstruktiv kritik, det gør der skam, men gang på gang oplever jeg at der er folk som bare kritisere. De fleste der gerne vil vise deres arbejde og have gode råd ønsker at få konstruktiv kritik og ikke få smidt dårligdom i hovedet, bare rolig det skal vores indre kritiker nok klare for os. Og selvfølgelig skal folk have lov til at sige deres mening om de ting man laver, men det kan man altså sagtens sige på en konstruktiv måde, ellers bør man virkelig ikke sige noget som helst! Og det gælder selvfølgelig ikke kun på de sociale medier, men også in real life, og kaldes forresten almindelig pli!
Min indre kritiker skal i hvert fald nok fortælle mig, at det jeg kan ikke er godt nok, men faktum er at det jeg kan, det kan du ikke, og omvendt. Hvert penselstrøg er unikt, uanset hvad din indre kritiker siger!
Det vil jeg prøve at huske på, og det syntes jeg også du skal gøre.
“Houses” er en samling tegninger i str A4 tegnet med Faber Castell Pitt artist pen brush. Det startede som en prøve, da jeg skulle afprøve mine nye tuscher, men er efterhånden blevet til en samling på 10 tegninger, og hvem ved måske kommer der flere til. I dette blogindlæg fortæller jeg om mine tanker omkring tegningerne, og hvorfor det endte med at blive til en lidt større samling.
Mine forældre havde dette maleri med rytteren der red gennem skoven hængende i deres nye sommerhus. De var ikke helt tilfredse med det, men i stedet for at smide det ud, spurgte de mig om jeg ville male det om. Og selvfølgelig ville jeg det.
Vi fik en snak om hvad de havde af idéer og hvilke elementer de eventuelt gerne ville beholde i det oprindelige billede, og ud fra det fik det gamle maleri et nyt liv.
En af de ting jeg arbejder hårdt på lige nu er portrætter i blyant.
“Øvelse gør mester”
Idéen kommer selvfølgelig af alle de her lækre kunstnere der bare kan det der med at tegne portrætter, så det ville jeg da også gerne bare lige lære. Men det er som med så meget andet ikke bare lige at lære. Det kræver faktisk utrolig meget øvelse, og jeg er slet ikke færdig med at øve mig endnu.
Et af mine første portrætter, et portræt af en lille gadedreng
I december 2016 fik jeg denne fantastiske opgave; et maleri med 2 ørne, en der flyver, og en som sidder i et træ, derudover var resten frit.
Her får i muligheden for et lille indblik i maleprocessen, fra blankt lærred til færdigt maleri.
Da dette var mit første store bestillings-maleri, var præstationsangsten dermed også på sit højeste. Det var utrolig vigtigt for mig at modtager var tilfreds med det færdige resultat, men også vigtigt at jeg selv blev tilfreds med det færdige resultat. Jeg havde aldrig malet ørne før, og derfor startede jeg også med skitsere ørnene, inden jeg påbegyndte maledelen.
Som i kan se blev 2 ørne til 3, en beslutning jeg selv tog, for at skabe ligevægt i maleriet, og som heldigvis også faldt i god jord hos modtageren. Det skal siges, at havde modtager ikke være tilfreds, havde jeg selvfølgelig ændret det, eller nok startet forfra, men engang imellem må man som “kunster” tage nogle beslutninger, og så må det briste eller bære som man siger 🙂
Færdigt maleri.
Det færdige maleri. Modtager blev utrolig glad og tilfreds med det færdige resultat. Lyset her på billedet er ikke det bedste
BESTILLINGSMALERI
Er du interesseret i at få malet et maleri eller tegning efter dine ønsker, så er du velkommen til at kontakte mig via FACEBOOK, så kan vi tage en snak, om dine ønsker til motiv, farver og størrelser. Jeg tager gerne en udfordring op!
Du er også velkommen til at kigge udpluk af mine malerier, dem kan du finde lige her Galleri Kunstklatten
2016 – YEES! Som overskriften så tydeligt fortæller så gennemførte jeg det 12 lektioners online tegnekursus! 12 lektioner på 12 måneder med grundlæggende tegneteknikker. Specielt de sidste lektioner var krævende, men gav mig også en utrolig følelse af, at det i den grad har rykket mine tegneevner.
Her kan man tydeligt se forskellen fra lektion 1 til lektion 12. Billederne til øverst er fra lektion 1 – 3, hvor opgaven var at tegne efter et stykke krøllede papir, øvelser med kontur og skygger. De 3 billeder nederst er fra lektion 12, min afleveringsopgave. Opgaven var ligetil; 1 tema, 3 tegninger, med fokus på at bruge alt det man har lært på kursuset.
Ja ja man får da også lige et fint bevis på at have gennemført 🙂 Lækkert 🙂 Blot til info; mit efternavn er ikke Pedersen mere, (men Hyldgaard) Jeg har ikke fået ændret mit efternavn inde på den online tegneskole, så derfor står der Pedersen på beviset 🙂
Bonusinfo; Hvis det skulle være tilfældet at andre er interesseret i at få en masse lækre tegne og male fif, så kan man tilmelde sig den online klassisk tegne- og male skole HER
At tage tegnekurset i 2016/2017 gav mig en masse gode tegne teknikker, ny viden og en god solid bund at arbejde videre med. Siden har der været mange tegninger, og det er ikke alle teknikker jeg bruger hver gang. Jeg kan godt lide at eksperimentere, og finde min egen tegnestil. Jeg vil dog stadig til enhver tid anbefale dette kursus (det får jeg altså ikke noget for at skrive her, vil jeg bare lige understrege) Kurset er fantastisk, nemt at følge og giver god teknikker, godt kendskab til tegneredskaber, og Ida er helt fantastisk til at støtte og giver en god feedback.
For en god ordens skyld dette indlæg er ikke sponsoreret, men helt og holdent min personlige holdning og erfaring.