Zentangle eller doodle (som nogle også kalder det) er en aktivitet, der kan være med til at mindske stress. Det er iøvrigt en aktivitet jeg nyder utrolig meget, da det mindsker tankemylderet og giver mig en indre ro. Til dem som ikke umiddelbart ikke genkender ordet zentangle, så er zentangle en mindful måde at tegne flotte billeder med strukturerede og abstrakte mønstre. At tegne zentangle er forholdvis let at lære, og nemt at komme i gang med, men der er alligevel nogle ting, som jeg ønskede jeg vidste, inden jeg gik i gang med at tegne zentangle tegninger.
DERFOR: har jeg besluttet at skrive det her blogindlæg til dig der er interesseret i zentangle og gerne selv vil i gang, så du undgår at lave de fejl, jeg rendte ind i, da jeg startede med at tegne zentangle.
I denne måned fik jeg mulighed for at udstille mine malerier. I den forbindelse blev jeg af flere omgange omtalt som kunstneren. Og det fik mig til at tænke; Hvornår kan man kalde sig kunstner?
I den forbindelse er den kunstneriske verden heller ikke nem at finde rundt i. Alle har flere forskellige meninger, og ingen virker til at have et konkret svar. For hvad er en kunstner? Hvornår må man kalde sig selv kunster ? Og ikke mindst hvordan bliver man kunstner? Og hvad er der endnu vigtigere;hvad er kunst egentlig for en størrelse? Findes der iøvrigt rigtig og forkert kunst?
Jubii – Ja du har læst helt rigtigt! Jeg starter det nye år ud med at udstille et udpluk af mine malerier og tegninger på udstilling hos Psykiatriens hus i Randers.
I anledning af Recoveryskolens katalog konkurrence (læs mere her) har alle der har indsendt billeder til konkurrencen mulighed for at udstille deres malerier og tegninger til en fælles udstilling ved Psykiatriens hus i Randers fra den 15. JANUAR TIL DEN 30. JANUAR 2020 – og jeg glæder mig sindssygt meget!
Specielt fordi jeg er så heldig, at mine malerier og tegninger blev udvalgt til at komme med i Recoveryskolens kursus katalog foråret 2020 – og jeg i den anledning får lov til at udstille mine malerier i en lille special udstilling.
UDSTILLING PSYKATRIENS HUS RANDERS 15. – 30. JANUAR 2020 – snart klar!
Psykisk sårbar eller ej så har vi alle på et eller andet tidspunkt fået kendskab til recovery i løbet af vores liv. Recovery betyder at komme sig. At skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse ud fra egne præmisser og forudsætninger. At være nødt til at lære ny livsmestring. At finde styrke og håb. At opdage og udvikle sine egne ressourcer er nemlig fælles for alle.
Det er ingen hemmelighed at jeg i min recovery proces, bruger mine kreative evner. Jeg bruger det til at finde et svar på livets mange spørgsmål. At male giver mig ro, og mulighed for at afreagere. Mine malerier fortæller historien om min recovery. En indre kamp for min drømme, for håbet, for retten til bare at være mig uden andres fordomme. En kamp mod angst, depression, og psykoserne. En kamp for livet. Det har jeg nu fået mulighed for at vise andre.
En af mine store drømme er at bruge mine malerier til at fortælle min historie, og øge kendskabet til hvad det kreative kan gøre for os i recovery processen. Som et lille led mod den store drøm indsendte jeg et par stykker af mine malerier til en katalogkonkurrence afholdt af Recoveryskolen i Randers. Og jeg var så heldig, at et par stykker af mine malerier blev udvalgt til at illustrere recoveryskolens nye Kursuskatalog for foråret 2020.
Kurserne hos Recoveryskolen i Randers er iøvrigt GRATIS og åbne for alle der interesserer sig for recovery, enten i den personlige rejse eller fagligt, og henvender sig altså både til borgere med og uden psykisk sårbarhed. – Og kan iøvrigt varmt anbefales!
Kreativ Recovery
Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at have fået den her mulighed for at vise mine malerier i forbindelse med Recoveryskolens arbejde ! Det betyder enormt meget for mig, og det er der en meget personlig grund til.
På et tidspunkt i min recovery proces mistede lokalpsykiatrien håbet for at jeg kunne få det bedre. Medicin kunne jeg ikke tåle, så det eneste de kunne tilbyde var samtaler. Det betød, at jeg var på egen hånd. Jeg havde malet og tegnet et stykke tid, men aldrig brugt det aktivt i recoveryprocessen. Da jeg for bare 2 år siden startede på et malehold hos Psykiatriens hus i Randers, havde jeg heller ikke regnet med, at det ville rykke mig synderligt meget. Men det gjorde det! Jeg fik arbejdet med mig selv, og fandt mine ressourcer. Jeg ved at arbejdet fortsætter og vil fortsætte længe endnu, men jeg har allerede lært mig selv bedre at kende. Jeg tør godt tro mere på mig selv, og jeg tør også drømme om fremtiden igen.
Vores samfund er for generelt præget af tendensen til at alting skal være perfekt, specielt på de sociale medier som Instagram og Facebook. Selvom vi er vidt forskellige mennesker hver især, er det alligevel utrolig vigtigt at man ikke stikker alt for meget ud fra samfundets normer. Man skal helst se ud på en bestemt måde, eller opføre sig på en bestemt måde. Man skal helst have en uddannelse og i øvrigt helst afslutte med 12-taller, få et godt job, finde en kæreste, købe et hus, få børn, få kørekort og egen bil, spise økologisk, have en bmi under 30, og jeg kan blive ved. Selvom det er hårdt stillet op, og mangfoldigheden i den grad er blevet større, kan vi ikke komme udenom, at der stadig er en snakken i krogene, eller der bliver kigget en ekstra gang, hvis man stikker ud fra samfundets normer. Det kan skabe en følelse af at man skal forsvare sig selv og sin måde at leve på eller se ud på.
Har jeg ret?
Måske? Jeg fik i hvert fald lyst til at udtrykke mig med et lille kunstværk!
Vi mennesker har en klar tendens til konstant at sammenligne os med andre. Jeg gør det også selv (rigtig meget!). Er jeg nu god nok? Er jeg dygtig nok? Hvad syntes de andre? Måske har du selv haft de tanker på et tidspunkt.
Jeg er ved at lære at jeg er mig, og jeg er helt unik, det er min kunst også, og det er helt okay!
Der er ikke nogen som kan det jeg kan, og jeg kan ikke alt det alle andre specielle, dygtige og unikke kunstnere kan. Det kan du måske heller ikke! Men vi er unikke! Hver og en og det er vores kunst også! Ligesom zebraerne og girafferne – selvom de ligner hinanden og måske har oplevet det samme, er der ikke en af dem som har ens striber eller pletter! De er unikke! Det er du og din kunst også! Det er jeg og det er min kunst også!
7. Maj 2019 var dagen mine 2 drenge kom til verden. De blev født ved planlagt kejsersnit i uge 32 og er født med en kampvægt på henholdsvis 1430 g og 1250 g.
Frustrationer!
Vejen hertil har ikke været uden komplikationer. Jeg har nærmest boet på sygehus op til 3 uger inden fødslen. Først indlagt, bagefter til kontrol og skanninger hver eneste dag. Ventetid og køretid satte i den grad tålmodigheden på prøve, og tankerne har konstant kørt i ring i hovedet. Frygten for at gå i fødsel og ende med akut kejsersnit har fyldt utrolig meget. Manglen på kontrol og nærmest ingen struktur har været alt overskyggende. Vi har bogstavelig talt levet fra skanning til skanning uden at vide om vi næste dag ville stå med vores drenge i armene. Selvom det har været en stress belastning, så var hver eneste dag, hver eneste time drengene kunne blive i maven og vokse vigtige. Derfor var det også svært følelsmæssigt, da man på den ene side ønskede at drengene blev i maven, og på den anden side ønskede man at det hele bare var overstået.
Frustrationer…
Livstræet!
Efter fødslen blev vi indlagt og tiden efterfølgende er gået hurtig. Den ene dag tager den anden og hver dag sker der noget nyt; nye ansigter, nye glæder, nye bekymringer, og nye ting at lære om sig selv og sine børn. Det er en følelsesmæssig turbulent rejse! En rejse hvor tiden er enormt vigtig! Vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Tiden giver mine drenge og min familie styrke og mod til at vokse og blomstrer.
Livstræet
At tegne giver ro..
Jeg har brugt tegningerne som en slags terapi til at bearbejde og håndtere de oplevelser, tanker, frustrationer, bekymringer, glæde og følelser jeg har oplevet undervejs i forløbet op til og efter fødsel. Det har formået at give mig ro på dage hvor jeg har følt mig utilstrækkelig, træt, frustreret, bekymret eller ganske enkelt bare været ved at flyde over af det væld af følelser man bliver kastet ud i.
Kærlighed
Tak fordi du læste med!
Bliv inspireret til at bruge det kreative som udtryk for dine følelser:
“At vokse” er et personlig udviklings proces billede, der kun har været 6 måneder undervejs.
Processen er startet til min 25 års fødselsdag! Jep så blev man rigtig voksen! 25 år er sådan lidt en milepæl i ens liv – det var det i hvert fald for mig! Det er for mig den alder hvor man som minimum skal have en ide om hvilken vej man skal i livet både i forhold til familie og karriere. Jeg har altid gået en omvej, og det er okay, men jeg er så heller ikke endt der hvor jeg troede jeg skulle hen fra start af (men mon ikke vi alle sammen har haft det sådan på et tidspunkt?!). Meget af tiden har jeg faktisk heller ikke haft nogen anelse, om hvilken vej jeg faktisk skulle gå. Det har ofte været tilfældigheder, mennesker omkring mig der har skabt muligheder, og ikke min egne ønsker som har præget mit liv, men nok specielt præget min ultra korte “karriere”.
Derfor er det faktisk er et meget sigende maleri for min situation lige nu. Jeg vokser! Ikke kun fysisk på grund af min tvillinge graviditet, men også psykisk. Faktisk vokser rigtig mange ting omkring mig. Psykisk er der sket rigtig meget de sidste par måneder. En del er at jeg er gravid og jeg mentalt forbereder mig på det at skal være mor igen. En anden del er at jeg har haft mine billeder udstillet i 3 måneder, hvilket også satte gang i rigtig mange tanker omkring fremtiden og mine drømme – Udstillingen og min tanker kan du i øvrigt læse lidt om her..
I november, december 2018 og januar 2019 var jeg så heldig at udstille et stort udvalg af mine malerier på en fabrik i min hjemby Randers.
Det at udstille sine malerier for første gang har været en oplevelse ud over det sædvanlige, og det satte nogle helt klare tanker i gang, blandt andet nogle tanker omkring hvem jeg egentlig var som menneske og hvordan mit liv har formet mig som kunstner.
At overvinde frygten
For over et år siden blev jeg tilbudt at udstille, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Men jeg havde også mine forbehold og gjorde mig rigtig mange tanker! Hvad nu hvis jeg ikke var god nok ? Hvad nu hvis der var nogen som ikke kunne lide mine malerier ? Derudover er mine malerier meget personlige. Hver gang et maleri er færdigt er det et lille stykke af mig, min historie og mine tanker. Så et eller andet sted var der også en grænse jeg skulle finde ud af om jeg var klar overskride. Men igennem hele processen med at overvinde frygten for at blive en fiasko, endte det faktisk med at det blev rigtig vigtigt for mig at udstille mine malerier af en simpel grund:
Jeg tør godt vise hvem jeg er!
– men sådan har det ikke altid været…
Allerede som barn følte jeg mig anderledes. I min tidlige ungdom blev det kun værre, og som 17 årig gik jeg igennem en lang og hård periode fyldt med rastløshed, bekymringer, tankemylder, psykoser, angst og depression. Den psykiske sygdom bestemte over mig og min hverdag. Der var ikke meget, jeg kunne gøre, udover at følge med.
På trods af mit overskud i denne tid var på sit laveste, hev jeg papir og blyant frem så snart jeg kunne magte det. Selvom det i starten bare var for at få tiden til at gå, så fandt jeg hurtig ud af, at det hjalp mig til at få ro. Her kunne jeg give mine tanker frit løb, og min rastløshed og bekymringer forsvandt.
Derfor begyndte jeg at tegne, hver gang tankemylderet og de andre svære symptomer kom til at fylde for meget. Det udviklede sig dog hurtigt fra at være et redskab til en passion og jeg begyndte også at male.
Som tiden gik fik jeg stille og roligt overskud og også lysten til at udfordre mig selv. Jeg gennemførte blandt andet et online tegnekursus i 2016, og jeg startede min egen blog kunstklatten.com (dengang artndecorationblog.com) hvor jeg i dag stadig deler mine kreative idéer, tanker og kunstneriske udfordringer.
Året efter startede jeg på et malehold to gange om ugen hos Psykiatriens hus i Randers. Det satte for alvor skub i min udvikling både psykisk og kunstnerisk. Her begyndte jeg for alvor at arbejde med mig selv gennem mine malerier og i dag tør jeg godt vise hvem jeg er! Men jeg viser det bedst gennem min kunst. I hvert maleri finder man en bid af mig og min historie. En lille bid af mine tanker og følelser. En lille bid af den jeg er – udover at være en ung voksen kvinde på 25 år, der er fleksjobber indenfor digital webmarketing, gift og mor.
Sådan lyder teksten i den pjece jeg lagde ude ved min udstilling – og det var med et nervøst bankende hjerte at jeg tog derfra, men også en lille smule stolthed. Jeg gjorde det! Jeg turde godt være mig selv! Jeg turde godt udstille mine malerier, og det var faktisk det som det hele handlede om. At udstille. At vise hvem jeg var. At vise og fortælle, hvordan det at udfolde mig kreativt, gør at jeg kan være mig selv med alt hvad det indebærer, men også at det giver mig mod til at stå ved mig selv og tro på mig selv – på trods af min psykiske sårbarhed.
Tak fordi du læste med!
Er du interesseret i min kunst? Så tjek gerne min Instagram og Facebook. Fanger noget din interesse er du altid velkommen til at sende mig en privat besked via Facebook og høre mere om størrelse og pris.
Kunstklatten 