Mine 2 drenge har i år lavet disse simple snemænd i glas – et hurtigt og hyggeligt lille DIY-projekt. Det kræver få materialer, giver et fint vinterudtryk, og er perfekt som en hyggelig kreativ aktivitet på en mørk vinterdag. Her får du en kort guide til, hvordan vi gjorde.

Du skal bruge: et syltetøjsglas (eller andet konserves glas) vat, vand, glimmer og posca tusser

  1. Tegn først øjne, næse og mund på glasset med posca tusser (eller anden glas tusch) og lad det tørre
  2. Fyld glasset med vat
  3. Fyld vand i glasset (cirka til underkanten, hvor låget sidder fast)
  4. Fyld en god mængde glimmer i (vi brugte cirka svarende til en spiseske, men der kan sagtens bruges mere eller mindre alt efter hvad man ønsker)
  5. Skru låget på, ryst glasset og lad børnene og dig selv fascinere af glimmeret, der lægger sig fint i vat lagene.

Husk at skrue låget grundig på! Er du kreativ og laver snemanden sammen med mindre børn vil jeg anbefale dig at lime kanten med limpistol – og evt bruger en gennemsigtig plastik flaske i stedet for et glas.

Snemanden er inspireret af de populære sanseflasker eller sanseglas. Dem kan du nemt lave ved at hælde et par dråber frugtfarve i vandet.

Kreativ jul – Bliv inspireret til flere kreative snemænd og juleaktiviteter

Skab et væld af forskellige snemænd – fra klassiske snelandskabs snemænd til farverige, sjove og finurlige variationer. Giv din snemand sit eget udtryk, unikke detaljer, og personlighed. Her er inspiration til dig, der elsker at eksperimentere, lege og bringe vinterens magi ind i dit hjem!

God fornøjelse! – Lærke Emilie Hyldgaard, Kunstklatten.com