For nyligt holdt vi fest for min ældste, og man må sige at udgifterne hurtigt kan rende op i urimelig mange penge! Specielt til bordpynten, hvor både lys, lysestager, vaser, bordløbere, servietter, osv skal indkøbes. Hvis man ikke er så heldig at kende en der har noget liggende, så kan det godt blive en dyr affære. Det kan også godt være svært at finde det helt rigtige, specielt hvis der er ønsket et bestemt tema. Det fleste af tingene kan være nødvendigt at bruge penge på, og købe fra nyt, men vaser til blomster pynt kan du nemt lave selv af genbrugsmaterialer. – og som bonus kan de tilpasses i lige de farver der ønskes til festen.
Til dette DIY projekt skal du bruge: metal dåser (fra ex hakket tomat) lim, og maling i ønskede. Til at dekorere med kan du bruge blonder, knapper, silkepapir, snor, servietter og meget mere.
Sådan laver du fine DIY vaser af genbrugsmaterialer
Første skridt er at dekorere metaldåsen. Sørg for at fjerne eventuelt papir inden du dekorerer. Det er den nemmeste del, for du skal bare lime ting på dine metaldåser. Til denne del af processen er det vigtigt at have en rigtig god lim. Almindelig hobbylim eller limpistol kan bruges, men er du i forvejen meget kreativ med forskellige ting, så vil jeg anbefale dig at købe en god limlak (kan købes til omkring 80 kr). En lim som er lidt i den dyre ende, men som til gengæld kan lime nærmest ALT, og derfor kan anvendes til mange andre ting efterfølgende. “Jamen så skal der jo igen bruge penge!” – Ja du har ret, men skal du ud og købe 12 vaser, kan det hurtigt komme til at koste en del mere.

Lim på og tænk struktur, ikke farver; Det bedste på dette stadie i processen er at du ikke behøver tænke på farvene. Kun på struktur. Tænker du det ser både grimt og mærkeligt ud, så tag en dyb vejtrækning, jeg lover dig det bliver rigtig fint. Til denne proces er blonder, snor, knapper og silkepapir er fantastisk til at give massere af lækker struktur til dine DIY vaser, men du kan i princippet bruge alt muligt, der tilføjer struktur.
Mal, mal, mal; Næste skridt er at male dåserne i den ønskede farver, herunder også det du har limet på. Så en god all-over farve. Ønsker du en 3D effekt, kan jeg anbefale dig, at starte med en meget mørk farve, lade det tørre. Ved næste lag bruges en svamp til at lægge et lysere lag. Det får strukturen træde let frem.
Færdig!
Til vores fest var temaet blå, men vaserne kan nemt tilpasses temaet, og desuden males over og bruges igen. Ønsker du et festbord med farve og et personligt præg, så er en fantastisk unik og kreativ løsning. der også er super nem at kreere selv.
God fornøjelse!
Mangler du flere kreative idéer til din fest? Så se lige her:

Skriv en kommentar