Hjemme hos os elsker vi naturen. Drengene er specielt vilde med alt der kribler og kravler, imens moren mere er til blomster og naturens skønhed. Men mest af alt elsker vi at bruge naturen til sjove og hyggelige krea projekter.

Jeg har fx lavet evigheds blomster af bog, og drengene har lavet påske kyllinger af naturens materialer. Vi har også brugt blade til at lave fine bladskåle i selvhærdende ler 

Her får I endnu et hyggeligt krea projekt I kan lave med naturens materialer.

Du skal bruge: pinde (og andre naturmaterialer), garn (stof kan også bruges) ståltråd, små øjne og limpistol til at sætte øjne på.

  • Start med at gå en tur et sted hvor der er træer. Det kan være i din egen have eller i den lokale skov. Husk tage en pose med til de pinde du samler. Du kan også samle grankogler, fjer, blade, bog fra bøgetræer og meget mere du kan bruge til at lave en pinde dukke.
  • Når du kommer hjem er det en god idé at skylle tingene og lade dem tørre grundigt.
  • Nu skal du i gang med at lave din pinde dukke. Start med at vælge 2 pinde. Den ene til ben og den anden til arme. Pinden til ben er rigtig god, hvis den deler sig i 2, så dukken får 2 ben og ikke kun 1.
  • Når du har valgt dine pinde, skal armene sættes på. Dette gøres ved at sætte en pind på tværs, og snøre ståltråd omkring indtil pinden sidder fast.
  • Nu skal pinden/dukken have tøj på. Dette gøres ved at snøre garn omkring pindene, både arme og ben. Husk at efterlade et lille stykke af toppen til hoved.
  • Du kan også give din dukke et skørt af blade, eller en hat af bog, eller sy tøj af filt. Har du været heldig at finde fjer på din tur, kan de sættes på som vinger, og så har du lavet en engel.
  • Til slut limes øjne på, og dukken er klar til leg – eller bare til sjov pynt.

God fornøjelse, Lærke Emilie Hyldgaard, Kunstklatten.com