Forestil dig du har en hel masse du gerne vil fortælle verden. Men når du åbner munden er ordene forsvundet. Du kan godt tale, men det du gerne vil sige er væk. Det kan også være der slet ikke er et ord for lige præcis det her du oplever eller mærker inden i dig. Det kan også være, at det du får sagt, når du prøver, lyder som volapyk, og andre kigger mærkeligt på dig.

Jeg har selv prøvet det. Mange gange. Ikke at kunne sætte ord på hvordan jeg har det, hvad jeg oplever eller hvad der foregår i mit hoved. Ikke at kunne sætte de rigtige ord på hvad jeg mener. Ordene er der bare ikke, og når jeg prøver, er ordene alligevel ikke de rigtige, eller mine ord bliver misforstået for noget de ikke er. Andre kan kigge på mig, som om de hørte hvad jeg jeg sagde, men de forstod mig ikke. Det er svært, og jeg kan føle mig både forkert og en smule dum.

Kunsten er mit sprog

At skabe et billede af, hvad jeg føler og gerne vil fortælle giver mig et sprog for det der er svært. En ventil, et åndehul, hvor kunsten er mit sprog, og ord bliver overflødige, eller nemmere at finde. Med kunsten kan vi finde en fælles forståelse, et fælles udtryk for alt det som kan være svært at sætte ord på.

Der er dage hvor hovedet kan føles som en snegl. Hvor tankerne bare kører i ring, og alting føles som om at det går vanvittigt langsomt. Det snurrer rundt, og tankerne er ikke sådan rigtig sammenhængende. Det er ikke fordi jeg har det sådan rigtig skidt, i hvert fald ikke på den der kvalmende “jeg er svimmel og feber syg” måde. Nærmere på den desorienteret, glemsom, alt kører lidt i ring måde. De dage smiler jeg, og lader som om alt er ok, selvom jeg helst ville ligge i min seng og lade sneglen finde ud igen.

Der er dage hvor mine tanker og ord er som brudstykker, der skal sættes rigtig sammen, for at give mening. Men hvor alting alligevel krakelere, og jeg føler mig på kanten til at bryde sammen uden rigtig, at kan sætte ord på hvorfor. Men fordi alting føles som om det går i stykker. Men Kunsten holder mig sammen, og skaber mening i mit spejlbillede.

Men hvordan kommer jeg i gang?

Spørger du måske dig selv…

Personligt har flere forskellige kreative redskaber, jeg veksler imellem, alt efter hvordan jeg har det den pågældende dag. Jeg er fx rigtig glad for at skrive mine tanker ned i min artjournal, som jeg også bruger til at gemme ting der inspirere mig. Den bruger jeg primært som en slags “hverdags – det her skal jeg huske – gemme ting” Du kan læse mere om hvordan jeg bruger den i min hverdag i blogindlægget Artjournal i hverdagen: Inspiration til kreative pauser

Er jeg meget præget af angst og tankemylder, bruger jeg ofte metoderne fra mindful tegning. Det er en specifik tegne metode, der i høj grad handler om at finde ro og flow ved hjælp af konkrete øvelser og metoder, med en specifik bevidsthed om hvad man ønsker at opnå. Jeg bruger også metoden hvis jeg står overfor et konkret problem. Metoderne kan du læse om i mit blogindlæg Lær Mindful Tegning: En Komplet Guide til At Finde Ro og Flow

Har jeg brug for at mærke efter og virkelig mærke mig selv fx hvis jeg er stresset eller overvældet, så har jeg en meget intuitiv tilgang, og kan gode lide bruge en simple øvelse, der kun handler om at udtrykke mig. Den kan du læse mere om i blogindlægget Kreativt Udtryk: En Vej til Personlig Udvikling

God fornøjelse!