Til en kold vinterdag med tid til kreative aktiviteter, er de her kreative snefnug lige til at gå i gang med. Disse meget nemme DIY snefnug til at hænge på juletræet, i vinduet, eller andre steder er en helt perfekt kreativ aktivitet som både børn og voksne kan lave.

Til at lave fine snefnug skal du kun bruge 3 ting: perler, piberenser og snor.

Sådan laver du kreative snefnug

1. Først halvere du dine piberensere og binder dem sammen på kryds. Du kan også lade vær med at halvere dem, og lave KÆMPE snefnug, det er op til dig, men vær opmærksom på at de store snefnug godt kan blive ustabile når de skal hænges op.

2. Derefter sættes perler på hver enkelt piberenser. Vær opmærksom på hullet i dine perler ikke er for små. I princippet kan alle perler bruges, hvis bare hullet i perlen er stort nok, Jeg vil dog anbefale at bruge HAMA perler eller træperler. Når det ønskede antal perler er sat på, kan enden stoppes med et lille buk, så perlerne ikke falder af.

3. Herefter sættes en snor i. Snefnugget er færdig og klar til at pynte i vinduet, på væggen eller på juletræet.

Bonus kreativ idé!

Det behøver hverken at være dyrt eller besværligt at lave sit eget kreative julepynt. Det er faktisk ganske nemt, selv for den mindst kreative sjæl at lave kreative pynteting til juletræet. Og tænk sig, du behøver kun 3 ting; piberensere, perler, og snor. Så her får du lige et par ekstra nemme kreative bonus idéer til at lave julepynt.

  • Piberenserne kan bøjes og foldes på tusind måder. Sæt en masser flotte perler på en piberenser, og fold den i den ønskede form. Det kan fx være et juletræ, en julestjerne eller et hjerte. TIP; Har du småkage udstikker/bageforme liggende kan de bruges som hjælp til at lave formen med.. Til slut sættes snor i, og vupti; kreativ julepynt klar til at hænge på juletræet.
  • Et par store træperler og små perler i flotte farver på en snor kan også komme til at pynte rigtig fint på juletræet.
  • Har du mod på at udfordre dig selv, kan du lege med piberensernes form, sætte dem sammen og se om du kan lave en 3D stjerne, en snemand, eller se om du kan folde et rensdyr. Pinterest er i øvrigt et godt sted af finde inspiration

Find mere inspiration til kreative aktiviteter i julen her: