Døjer du med tankemylder? Stress? eller uro i kroppen? Så er mindful tegning måske lige noget for dig.

I dette blogindlæg giver jeg dig en fuld guide til hvordan du kan lære at tegne mindful, lære at finde flow og få ro på krop og tanker.

Inden vi går dybere ind i hvad det at tegne/male mindfull er, så lad os lige slå fast hvad mindfulness er for en størrelse.

Ifølge google er mindfulness en åndelig terapiform, hvor man retter sin opmærksomhed mod nuet og det man foretager sig i netop dette øjeblik. Man skubber tanker, vurderinger og følelser i baggrunden ved hjælp af øvelser der skærper opmærksomheden fx gennem yoga og meditation.

“Mindfulness er bevidsthed, der opstår ved at være opmærksom, med vilje, i det nuværende øjeblik, uden at dømme.” – John Kabat-Zinn, forsker i mindfullness

“Den simple handling at aktivt lægge mærke til ting.” – Ellen Langer, professor i psykologi

For mig er det at være mindfull en måde at blive bevidst om mine tanker. At kunne mærke mig selv, og finde en ro i mig selv. For mig er det en mulighed for at lære mig selv at kende, og hvilken historie jeg vil fortælle, fremfor altid at blive styret af mine automatiske tanker og følelser.

Men hvad har mindfullnes med tegning og kreativitet at gøre?

Mindfulness handler om i høj grad om at observere, og det samme gør vi når vi tegner, maler og er kreative. Begge dele kræver, at du sætter farten ned og er meget opmærksom på, hvad der er lige foran dig. At bruge mindfulness mens du tegner og maler, giver dig mulighed for at blive mere fokuseret på nuet.

Så hvordan kommer du i gang med bruge mindfullness når du tegner, maler og er kreativ?

Her får du 7 trin til et skridt videre mod en mindful tegne praksis

  1. Tag en beslutning. Først og fremmest tag en beslutning om hvad det er helt præcist du vil have ud af lige præcis denne tegneøvelse. Vil du bare gerne lære at tegne bedre? Eller vil du gerne slippe tankerne og kunne slappe af i tegningen? Vil du bare gerne overvinde din indre kritiker? Ved at være bevidst om formålet med din tegning (og kreativitet) bliver det nemmere at overkomme de forhindringer, der har en tendens til at dukke op. Derudover vil du opleve, en ændring i din tilgang til det at være kreativ. For nogle er det en hjælp at have seperate skitsebøger til forskellige formål; fx en til grove skitser, en til at have med på tur, og en til de kruseduller der bliver tegnet når man sidder til møde eller foran fjernsynet.
  2. Øv dig i at være opmærksom. Uanset hvordan og hvad du bedst kan lide at tegne eller male så øv dig i at observere og mærke efter. Brug alle dine sanser. Ikke kun dine øjne. Luk øjnene og tag et par dybe indåndinger- Mærk efter hvordan det føles at være dig i dag. Er du spændt, nervøs eller afslappet? Hvordan føles det, er der nogle lyde, kan du smage eller lugte noget? Vær opmærksom på dine tanker. Hvad fortæller de dig? Det kan være en stor hjælp at skrive tankerne ned.
  3. Vær nysgerrig. – på de ting der foregår omkring dig og indeni dig. Nysgerrighed hjælper dig til at forblive engageret og fortsætte selv om noget bliver svært. Hvis du har svært ved at komme i gang eller fortsætte med en tegning (eller kunstværk) så prøv at se på det som om du er en videnskabsmand der samler data i håb om at gøre en stor opdagelse. Tænk på hvad der er unikt og interessant ved lige præcis det du arbejder på her, eller det du mærker og oplever indeni dig.
  4. Udvis omsorg overfor dig selv. Du vil på et tidspunkt opdage hvor hårde dine tanker kan være, og hvor nemt det er at bebrejde dig selv for at have dem. Kæmper du imod de hårde tanker, vil de oftest blive værre. Men vælger du at udvise omsorg for dig selv, møde dig selv med venlighed og medfølelse, og erkend at det du gør her er en udfordring.
  5. Slip de fordømmende tanker. Det er nemt at dømme os selv, og se på os selv negativt. Men en stor vigtig del af at kunne tegne mindfull, er at indse at vi ikke behøver at tro på de negative tanker. Hvis du er nysgerrig på dine egne tanker, og kan slippe deres negativitet, så vil du opdage at det er meget sjovere at være kreativ, når du ikke fortæller dig selv hvor forfærdelig du er til det.
  6. Flyt dig gennem modstand. Der vil komme tidspunkter hvor du vil møde modstand. Hvor du ikke ønsker at fortsætte, og har lyst til at opgive, fordi du ikke får resultater eller tingene ikke ændrer sig hurtigt nok. Det kan føles hårdt og meningsløst. Men møder du den modstand du har med en omsorg og nysgerrighed, er det muligt at arbejde sig igennem, og når du gør det, så er det du udvikler dig og bliver stærkere. Hvis du fortsætter med at føle en modstand, så er det vigtigt at tage en pause, og tænke over hvad det er der kommer i vejen for det. Men giv ikke op.
  7. Følg din intuition. Det allervigtigste i at tegne, male og være kreativ mindfull. At kunne lade sin intuition tage over. Mit mål er næsten altid at komme hen til det sted, hvor jeg ikke bevidst tænker over, hvad jeg laver. Hvor min hånd og krop ser ud til at bevæge sig som de vil, og hvor jeg kan være i nuet lige der i det der er og det kommer ud af min hånd. Det er ikke altid det lykkedes, og nogle gange sidder jeg fast i mine tanker eller i en uro i kroppen. Men jeg anerkender det som en del af processen, ser det som del af den proces jeg har begivet mig ud i. – også fortsætter jeg med ved at øve mig.

8 kreative aktiviteter til at finde ro med mindful tegning

Her får du 8 kreative tegne/male aktiviteter der lader din hjerne afstresse. Nøglen til succes, er at lade dine egne fordømmelser ligge, og lade dig selv være i proces. Det kan være svært, men prøv at lukke hvad end der kommer til dig ud på papiret, og lad papiret ”holde det fast” for dig.

1. Tegn 2 cirkler

En stor cirkel, og tegn en mindre cirkel indeni. Tegn linjer, former, og billeder der repræsentere det du ikke selv kan kontrollere/har kunnet kontrollere i dag. I den inderste cirkle tegner du de ting du godt kan kontrollere/har haft kontrol over i dag. Den inderste cirkel er et godt sted at finde styrke og indeholder meget potentiale. 

2. Tegn din stress

Hvis din stress havde en farve, hvilken farve ville den have? Forestil dig den har en form, hvilken form vil den have, og hvordan ville den se ud? Lad det være starten på din kunst. Sæt farve og form på papir. Du kan endda bestemme om den skal have en lyd, hvilken tekstur den har eller hvor den bor.

3. Lav grim kunst!

Mindful tegning

Der kan være noget helt forrygende befriende ved at skabe noget grimt. Specielt hvis du har haft en dårlig dag, og har brug for at slippe dine bekymringer. Kom i gang, og skab noget så grimt som det overhovedet er muligt! Mærk efter hvordan det føles for dig. Hvordan fik det dig til at føle? Og hvad føler du nu?

4. Hvordan er vejret?

Hvis dine følelser lige nu var vejret, hvilket vejr ville vi så have lige nu? Skyet med regn? Solskin eller storm? Varmt eller koldt? Lad anset hvordan dit vejr er finde vej til papiret.  

5. Vælg en sang og find flow

Vælg hvilken som helst sang. Du kan vælge en der gør dig glad eller en der gør dig vred. Vælg den sang der kalder på dig lige nu i dette øjeblik. Skru op, og tag dine kreative materialer i hånden. Giv slip, og lad din kunst flyde ud naturligt til musikken.

6. Træk vejret og tegn en linje

Træk vejret dybt, og tegn en linje på samme tid. Lad dine linjer følge dit åndedræt.

Træk vejret dybt ind gennem næsen, samtidig med du tegner en linje. Hold vejret 2 sek, samtidig stopper du linjen. Pust ud samtidig med du forsætter linjen. Tag det stille og roligt med dybe indåndinger. Mærk efter hvordan det føles for dig.

7. Tegn din hånd

Tegn rundt om din hånd, ligesom dengang du var barn. Fyld den ud med ord, linjer, symboler, og billeder der inspirerer dig.

8. Lav en mandala/cirkel tegning

Mandala betyder cirkel, og repræsentere helhed. Cirkler er alle steder omkring os, solen, månen jorden, din cirkel af familie/venner. Tegn en cirkel. Hvad ønsker du skal være i din cirkel lige nu? Forestil dig a cirklens sider holder på det som er inden i din cirkel.

Har du mod og lyst til at lære mere om dig selv med kreativiteten i fokus? Bliv inspireret her:

God fornøjelse!