Du kender helt sikkert allerede til Lego ART kollektionen, og nu kan du ganske simpelt gøre det muligt at lave dit helt eget Lego kunstværk.
Til denne DIY Lego ramme til dit kunstværk, skal du bruge: et styk Legoplade, svæveramme (eller anden gammel ramme) tape/lim, og skruer og selvfølgelig masser af Lego klodser


- Start med at male din ramme i den ønskede farve. Jeg har genbrugt en svæveramme fra et maleri, hvor lærredet skulle bruges til noget andet. Du kan også købe en ramme. De kan ofte fåes i genbrugen til ingennpenge. Det vigtigste er at den passer i størrelsen med din lego plade. Alle størrelser Lego plader kan i øvrigt bruges.
- Herefter sættes Lego pladen fast på bagsiden af rammen med tape, lim kan også bruges. Jeg har brugt tape, i det tilfælde at vi ønsker at tage pladerne af rammerne igen.
- Bor et lille hul gennem rammen. Pas på rammen ikke flækker. Herefter sættes den op med skruer på væggen.
- Klar til leg – og fine Lego kunstværker.
En super nem kreativ aktivitet for børnene at lave deres egne Lego kunstværker. De kan også øve tal og bogstaver og bygge deres eget navn.
Her hjemme er vi rigtig glad for Lego, nøjagtig ligesom i mange andre børnefamilier. Min ældste søn var (da han var yngre) enormt glad for denne her DIY LEGO kuffert, som han blandt andet havde stor glæde af at have med, når vi var på tur.
God fornøjelse!

Skriv en kommentar