Vi har dem alle sammen liggende et eller anden sted i en skuffe. Måske har du endda samlet på dem, og slæbt dem med hjem fra din ferie. Eller måske har du ligesom mig arvet, og nænner ikke at smide den ud. Men nu er det slut med at lade dem ligge i skuffen! Altså de gamle sølvskeer / souvenir skeer.
Min gamle ske er et arvestykke, jeg fik i dåbsgave af min oldemor, som arvede den af hendes oldemor. Men nu har den ligget i skuffen så længe jeg kan huske, og helt ærligt jeg syntes, det er synd, at sådan en fin ske bare ligger der og samler støv. Så tænke.. tænke… og vupti er den blevet til en fin, måske lidt skør engel, jeg kan hænge på juletræet, og hvert år sende en tanke til min gamle oldemor.
Til den søde DIY julepynt engel skal du bruge: En stærk lim, en gammel ske (Har du ikke selv et arvestykke liggende, kan du købe mange fine gamle skeer i din lokale genbrugsbutik), ståltråd, glimmer piberensere, øjne og evt andet du vil pynte med som fx pailletter, perler, eller glimmer.

Sådan laver du en DIY engel
- Sno først ståltråden flere gangen omkring skeen
- Herefter formes ståltråden ud i en løkke til vinger. Dette gentages flere gange i begge sider. Ønsker du perler på vingerne sættes disse på ståltråden mens du former vingerne.
- Herefter formes i stykke ståltråd til ophæng.
- Derefter snoes glimmer pilerensere omkring vingerne og maven, samt om hovedet til glorie (kan udelades)
- Til slut limes øjne på samt andet pynt.
Du kan nemt pynte din engel ved at sætte perler på ståltråden imens du snor den rundt om englen.
Har du ikke lige nogle gamle genbrugs skeer ved hånden kan du helt sikkert finde nogle i genbrugen. Alle slags skeer kan bruges, teskeer bliver til fine små engle, mens større skeer, som grydeskeer i stedet kan bruges til at hænge på væggen.

Skriv en kommentar