Uanset om det er efterårsferie, juleferie, vinterferie, påskeferie eller sommerferie, så er FERIE lig med hygge, lange gå ture og ture på legepladsen, udflugter og masser af kvalitets tid. Men også lig med massere tid til kreativ. Så her får i 11 idéer til kreative sysler med børn i ferien, og de fleste kan man sagtens tage med udenfor, hvis det er godt vejr. 

  1. Krympeplast; smykker, nøgleringe, små skåle, magneter, både tiger og søstrene grene har ofte nogle pakker med motiver til næsten ingen penge
  2. FIMO ler eller selvhærdende ler: er fantastisk til at lave små fine figurer, vaser o. lign. Dagen efter kan bruges på at male figurerne, så her er faktisk til 2 dages kreativ aktivitet.
  3. Male på sten og strandskaller; – Hvis man alligevel skal ud og gå en tur på stranden eller i skoven, kan man nemt fordrive tiden med at samle sten og skaller. Når børnene (eller forældrene) har brug for lidt ro, kan både børn og voksne være kreative og male på sten. Brug alm. akryl maling, eller POSCA tusser, jeg kan bestemt anbefale POSCA, da de ikke smatter ud over det hele, og de ikke fylder særlig meget i en rejsetaske. TIP – Man kan nemt lave fx memory spil eller kryds og bolle.
  4. Perler i alle afskygninger!: med perler fx HAMA perler til at lave perleplader, almindelige perler til at lave fine smykker, eller de kan bruges til at lave drømmefangere. (Ofte kan både HAMA og alm. perler købes billigt i både tiger og søstrene grene) I kan fx lave disse Nemme DIY Sommerfugle i HAMA perler  eller i kan lave hårpynt med HAMA perler 
  5. Tekstil farve: Lad børnene designe deres egne t-shirts eller frugtposer til skole/børnehave (Obs: T-shirts kan ofte købes billigt i H&M eller i din lokale genbrugsbutik) Jeg kan igen bestemt anbefale at man bruger lidt ekstra penge og køber et sæt med enten POSCA tusser eller prøver de fantastiske Molotow ONE4ALL, da de kan bruges til stort set alt, og er nemme at bruge også for børn.  En billigere løsning er at købe et sæt med tekstil farve eller tekstil tusser (disse kan nogle kan købes i tiger)
  6. Funloom; de populære elastik armbånd, der både er nemme og hyggelige at lave på en regnvejrsdag
  7. Qixels, Aqua perls, Diamond painting o. lign; kan minde lidt om hamaperler, men er meget populær blandt de ældre børn
  8. Leg med garn og garn rester; Igen er der rigtig mange muligheder for at være kreativ for børnene. Garn kan bruges til at knytte armbånd og nøgleringe, eller lave fingerstrik. I kan også lave pompon dyr. Det er utroligt nemt for børn i alle aldre. Her er det kun fantasien der sætter grænser. Man kan med lidt piberensere, knapper eller øjne nemt få lavet en hel masse spændende fantasidyr
  9. Collager; Herhjemme er det en meget brugt aktivitet. Min søn elsker at klippe klistre. Gem en gang reklamer, avisen eller et ugeblad, og lad børnene klippe i dem. Lad børnene klistre deres udklip på ting som fx en skotøjsæske, et lærred eller bare i et hæfte
  10. Malebog eller aktivitetsbog: Det er noget de fleste børn kan få en del tid til at gå med. Vil du ikke bruge penge på en malebog, kan man også nemt finde utrolig mange spændende og populære motiver på nettet man kan printe.
  11. Trylledej: Hvis man ikke vil ud og investere i selvtørrende ler, er trylledej (også kaldet saltdej) noget billigere, og kan nemt laves med ting man allerede har i hjemmet, da det kun kræver salt, mel olie og vand

Opskrift på trylledej og fremgangsmåde: 2 dl mel, 1 dl. fint salt, 1 spsk. olie, 1 dl. vand, blandes til en blød dej, næsten som modellervoks. Lav figurer – bages i 4 timer ved 100 grader. VÆR OPMÆRKSOM; Tykkere figurere skal have længere tid

Gør ferien meget sjovere!

“Jeg keder mig! ” “Hvad skal vi lave?!”

Hvis du har børn har du helt sikkert hørt de udtalelser mere end en gang i din ferie! Med en børne kreakasse bliver det nemt at vende feriens kedelige (måske regnfulde) lange dage til en kreativ hygge dag. Du kan sagtens købe en færdig børne krea kasse, men du kan også vælge at spare penge og lave en selv – Få idéer til din DIY/lav selv børne kreakasse her

+ En MASSE Bonusaktiviteter! 

Når man er kreativ bliver der konstant ved med at dukke nye idéer op til kreative aktiviteter man kan lave med sine børn i ferien på de regnfulde dage, men også kreative udendørs aktiviteter. Dem har jeg samlet her under bonusaktiviteter. Jeg vil så vidt det er muligt opdatere listen med nye idéer, så du altid kan finde inspiration.

  1. DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.
  2. Leg og lær – DIY Lav selv mobiltelefon
  3. Bladskåle i selvhærdende ler 
  4. Stringart – Det er sjovt og nemt! 
  5. Papirfolding FRØER
  6. DIY Akvarium, en lærerig og kreativ proces!
  7. DIY Bilvask til legetøjsbiler
  8. Kreativ Genbrug: Lav DIY kaktusser af ensomme vanter
  9. Kreativ genbrug: Lav flot metal kunst af skrot og skrald
  10. Sådan laver du din personlige DIY Kæphest med genbrugsmaterialer

Skal i på bilferie? Her er massere af inspiration til underholdning på bagsædet.

Husk du kan se meget mere på min Instagram @kunstklatten og Facebook side Kunstklatten