Normalt er sko på bordet strengt forbudt hjemme ved mig, meeen nogle gange må man altså køre en undtagelse. Når man altså lige er i gang med lektion 4 i tegnekursus!

Denne lektion på det online tegnekursus handlede om motivsøgeren. Hvis du ikke kender til motivsøgeren, så er det et tegne hjælpemiddel, man nemt selv kan lave, og som er meget gavnlig, hvis man altså vil bruge lidt tid på at lærer at bruge den. Motivsøgeren kan hjælpe med at få de rigtige mål på tegningen, så den bliver mere realistisk. Den kan også være med til at afgrænse dit motiv. Og få placeret det ønskede motiv rigtigt (eller i hvert fald der hvor du gerne vil have det!) på papiret.

at tegne med motivsøger

Motivsøgeren er den fine papskive med krydset i midten. Du tager et stykke pap, str A4, og klipper midten ud cirka str a5. Herefter binder du 2 snore som et kryds over midten, så du får 4 felter. Du kan dele den yderligere op i flere felter, hvis du ønsker dette.

Min søns sko blev mit prøve motiv. (og ja bordet blev vasket bagefter) så JA her kommer skoene på bordet, men altså kun hvis det har et formål! 🙂

Om jeg kommer til at bruge motivsøgeren fremadrettet er jeg i tvivl om, men for andre er jeg sikker på den kan blive et fantastisk tegne redskab.

tegnekursus lektion 4 - at tegne med motivsøger

Min færdige tegning – (fra 2016)

Husk at tage et kig forbi min Facebook Kunstklatten eller instagram @kunstklatten

Du kan læse første afsnit af min online tegne rejse lige her: Har du lysten til at lære at tegne- så prøv et online tegnekursus!

Eller læse fortsættelsen her: Skygge?